Hej
Jeg er professionel sportsudøver i en individuel sport. Jeg har en enkeltmandsvirksomhed. Jeg har et spørgsmål omkring investering heri. Her er et eksempel:
Et investeringsselskab tilbyder at investere 100.000kr om året i atleten i 3 år (300.000kr i alt).
Hvis atleten kommer til at tjene over 500.000kr om året, skal denne betale 20% tilbage af sin indtjening, indtil investeringen plus 100% af investeringen er tilbagebetalt (1.000.000kr).
Kommer atleten aldrig til at tjene over 500.000kr om året, så er det bare ærgerligt for investeringsselskabet.
Spørgsmål:
- Er denne investering skatteberettiget? Skal det investerede beløb beskattes for atleten? Og skal den potentielle tilbagebetalingen være af beskattede penge?
|
Hej
Det lyder spændende ! :) og en lidt speciel sag
Jeg vil tolke det som både og:
1: IKKE skattepligtig:
Investeringen hvor du kommer til at tjene over 500.000kr har karakter af et lån, fordi du her skal betale pengene tilbage + renter. Her vil beløbet ikke være skattepligtig fordi det netop har karakter af et lån.
2: Skattepligtig:
Du tjener ikke 500.000kr om året og investor tager omkostningen i sin virksomhed. Dette har karakter af et sponsorat og beskattes på det tidspunkt hvor beløbet modtages.
Rent teknisk ville jeg behandle det hele som et lån fordi det er den klare forventning for dig og investor at du kommer til at tjene de 500.000kr om året. Samtidig er beløbet tilbagebetalingpligtsigt + renter.
I år to ville jeg så revurdere om det muligt at nå min. 1.500.000kr for de 3 år tilsammen.
HVIS ikke, vil dette tidspunkt være der hvor skatten bliver til, fordi det vil være pkt. 2 der træder i kraft.
Jeg vil helt klart anbefale at ofre penge på en skattejurist på dette da det er en meget speciel sag hvor du enten skal betale investeringen tilbage (et lån), eller scenarie to, du modtager det som et sponsorat.
Venlig hilsen
Mathias