Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Clearhaus .. så er det slut med fortrolighed imellem forhandler og kunde

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)
Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 27
Fra  JenTronic Skrevet kl. 09:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Hey alle

Jeg er rystet .. sådan rigtigt for alvor. Jeg er stor tilhænger af privatlivets fred, og vægter fortrolighed for mine kunder højt. Det har jeg aldrig haft problemer med - før nu.

Årsagen er at Clearhaus har forlangt at få udleveret fakturakopi, for 3 transaktioner. Clearhaus har med andre ord forlangt at få udleveret data, som jeg mener er fortrolige data - kunden og jeg imellem. Hvad i alverden sker der lige for det? Ok .. jeg brokker mig naturligvis, men det viser sig minsandten at jeg faktisk har skrevet under på en slave-lignende kontrakt, som indeholder følgende:

"Clearhaus har ret til uanmeldt fysisk at inspicere Forretningens lokaler og lagre som led i den løbende kreditvurdering. Vurderingen omfatter Forretningens lokaler, servere, data, varelagre, forretningsgange m.v."

Clearhaus er velkomne på lageret til en kop kaffe, men data som eksisterer imellem kunden og jeg - det rager dem altså ikke. Jeg bryder mig absolut IKKE om at udlevere data, om hvad mine kunder har købt - med mindre der står en betjent med en god forklaring. Hvordan I andre webshoppere har det med den slags ved jeg ikke .. men hvis I gerne vil købe varer i fortrolighed - så spørg lige webshoppen om de anvender Clearhaus. Er det tilfældet, ville jeg anbefale at stikke kreditkortet i lommen igen - og vælge en anden betalingsmulighed.

Nå .. jeg vil se på alternativer til Clearhaus Hvad vil I anbefale mig at kigge på (jeg bruger Quickpay)? 

Fra Frederiksberg C
Tilmeldt 5. Sep 19
Indlæg ialt: 40
Fra  Egus Skrevet kl. 10:24
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej Stickybit,

På QuickPays side har de en liste af indløsere, du kan benytte dig af.

https://quickpay.net/dk/acquirers

Hvad skriver Clearhaus som årsag til, at de vil se kopi af de 3 fakturaer?

Det har jeg aldrig hørt dem gøre før.

Du får nok forholdsvis svært ved at få en indløsningsaftale, som ikke er medfulgt af en 'slave-lignende kontrakt', hvis linjen du citerer giver aftalen den klassifikation.

Lange udførlige vilkår og betingelser, er som regel sat i stand for at sikre at virksomhederne er godt stillet i enhver tænkelig situation.

Mvh

Emil Gustavsen
Adm. direktør hos Egus
Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 27
Fra  JenTronic Skrevet kl. 10:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Emil

Slave-lignende kontrakt .. var måske også lige det groveste jeg kunne finde på, sådan her i raseriet. Jeg ved godt at de naturligvis skal have lov at dække sig ind - og det gør alle andre såmend også.

Argumentet for at kræve fakturakopier er dette, efter at jeg har udbedt mig en forklaring på kravet:

"Du kan læse om dette krav i de generelle betingelser, som du har godkendt i forbindelse med, at du underskrev kontrakten, hvor der er angivet, at Clearhaus kan anmode om nødvendige oplysninger til brug for den løbende vurdering af kundeforholdet."

Så altså en sludder for en sladder. Clearhaus har absolut ingen grund til at vurdere "kundeforholdet". Jeg har været kunde hos dem i et lille år, og der har været en god bunke transaktioner - uden skyggen af problemer eller noget som helst. Alt kører som smurt i olie - lige indtil man altså vil se fakturarer på 3 specikke transaktioner (som der iøvrigt heller ikke er problemer med).

Jeg ved godt at mit varelager består at lutter harmløse produkter - som altså næppe ville give anledning til det store ståhej, hvis en kundes køb skulle skive ud. Men det er dog irrelevant i min optik - fortrolighed må komme først, om man så solgte knapper og kuglepenne.

mvh Søren

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 10:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Stickybit:

Hey alle

Jeg er rystet .. sådan rigtigt for alvor. Jeg er stor tilhænger af privatlivets fred, og vægter fortrolighed for mine kunder højt. Det har jeg aldrig haft problemer med - før nu.

Nu spørger jeg lidt provokerende, men er du seriøs rystet.

 

Vi lever i en tid hvor "hvidvask" konstant bliver nævnt. Så, sorry to say, du finder ikke en aktør indenfor betalingstjenester eller lign. som ikke har præcis de samme vilkår!

Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 27
Fra  JenTronic Skrevet kl. 10:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jesper

Ja det kan jeg love dig for at jeg er - for efter 3 transaktioner på sammanlagt 5000,-.. kan jeg ikke længere garantere mine kunder, at vi handler i fortrolighed. Jeg kan derimod love min kunder, at vi udleverer personoplysninger til 3. part.

Lad os lige lade den stå et øjeblik.

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvis du er så rystet, hvorfor dælen har du så i underskrevet kontrakten.  Det handler vist mere om at du ikke har læst eller forstået den kontrakt du har underskrevet.

Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 27
Fra  JenTronic Skrevet kl. 11:02
Hvor mange stjerner giver du? :

Fordi jeg er et fæ .. slet og ret .. og vel også fordi, jeg aldrig i min vildeste fantasi havde forestillet mig, at jeg skulle sidde i en situation hvor 3. part ville kræve oplysninger om hvad mine kunder har købt.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 11:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Stickybit:

Hej Jesper

Ja det kan jeg love dig for at jeg er - for efter 3 transaktioner på sammanlagt 5000,-.. kan jeg ikke længere garantere mine kunder, at vi handler i fortrolighed. Jeg kan derimod love min kunder, at vi udleverer personoplysninger til 3. part.

Lad os lige lade den stå et øjeblik.

Så har du jo aldrig kunnet garantere dine kunder, at I handler i fortrolighed. 

Hvad hvis din Bank havde spurgt om det samme?

Hvad hvis Politiet havde spurgt om det samme?

Hvad hvis Skattestyrelsen havde spurgt om det samme?

Tilmeldt 3. Feb 06
Indlæg ialt: 12656
Skrevet kl. 11:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Stickybit:
Fordi jeg er et fæ .. slet og ret

Det er sgu selverkendelse jeg tager hatten af for ;-)

Tilmeldt 28. Jun 18
Indlæg ialt: 27
Fra  JenTronic Skrevet kl. 11:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Nej tilsynelandede ikke. Og det kan I andre tilsynladende heller ikke - hvis I anvender Clearhaus.

Hvor vil du hen med din liste af andre instanser?

Side 1 ud af 4 (33 indlæg)