Men her var argumetet jo ikke hvidvask loven, det var at vurdere kundeforholdet. Der er vist stor forskel på de ting. Desuden mener jeg, at man for at overholde GDPR skal angive præcist hvad data bruges til, og så snart det er kunde data er næsten al data omfattet, og dernæst at man ikke må bruge datasættet til andet end det angivne formal.
Dermed kan man ikke angive generelle formal osv som begrundelse for, at man for dat udleveret
Det leder frem til næste spørgsmål, som er, ville Clearhaus acceptere en anonymiseret faktura, hvor navn og vare art var streget over. dermed ville de data der direkte skal bruges ved hvidvask være tilgeængeligt, og det ville være godtgjort om der var afreget moms osv.
Nu er jeg ikke helt sikker, men for at have lov til at udlevere "person følsomme data" skal deres anmodning jo overholde GDPR lovgivningen. AF denne medfølger så hvidt jeg husker og uden at være ekspert, at der skal være en specific grund til, at et datasæt skal vidergives. En vurdering af dit kunde forhold til en tredje part, tror jeg ikke ligger indenfor dette, hvis det betyder noget for dig, er det ihvertfald noget du bør undersøge, og som minimum have med I dine handelsbetingelser.
Lige præcis. De fleste af os har sikkert en frase i vore betingelser, hvor vi lover ikke at udlevere data til 3.part - eller hvis vi gør - så skal det ihvertfald stå klokkeklart, så ingen er i tvivl om hvad der sker med indsamlede data. Hvis det faktisk er efter bogen, at vore indløsere blot kan kræve fakturakopier, så kan vi alle godt justere vore betingelser til: Vi udlevere alle data om dig .. lev med det.
Jeg kender desværre ikke noget til lovgivningen omkring GDPR, men jeg ville da gætte på at netop GDPR lovgivningen kunne være vejen for Clearhaus' krav.
Men her var argumetet jo ikke hvidvask loven, det var at vurdere kundeforholdet. Der er vist stor forskel på de ting.
Der er vi så bare uenige, ganske enkelt. Jeg kan simpelthen ikke se hvordan man kan kontrollere for hvidvask uden at kigge på kundeforholdet, og umiddelbart tror jeg også du får svært ved at finde grundlag for den antagelse i gældende lovgivning.
kvonsyld:
Det leder frem til næste spørgsmål, som er, ville Clearhaus acceptere en anonymiseret faktura, hvor navn og vare art var streget over. dermed ville de data der direkte skal bruges ved hvidvask være tilgeængeligt, og det ville være godtgjort om der var afreget moms osv.
Jeg ved af gode grunde ikke hvad Clearhaus ville acceptere. Men når det er sagt, så er alle oplysninger jo ikke tilgængelige for hvidvask kontrol, hvis fakturaen er anonymiseret. En mistænksom overførsel som får hvidvask-alarmen til at blinke knytter sig jo netop til person som foretager transaktionen.
Korrekt, men derfor behøver clearhaus måske ikke vide, hvad han har købt. Og igen, at vurdere et kundeforhold, er ikke det same som at sikre sig hvidvask loven er overholdt. Dermed er der ikke overenstemmelse mellem formål og anvendelse
så kan vi alle godt justere vore betingelser til: Vi udlevere alle data om dig .. lev med det.
Ja, det var nok en god idé!
Faktum er, at du ikke kan bruge hverken GDPR eller anden lovgivning til at forhindre, at en 3. part (bank, myndighed eller betalingsformidler) i at kontrollere for hvidvask på baggrund af dine data.
Korrekt, men derfor behøver clearhaus måske ikke vide, hvad han har købt. Og igen, at vurdere et kundeforhold, er ikke det same som at sikre sig hvidvask loven er overholdt. Dermed er der ikke overenstemmelse mellem formål og anvendelse
Måske/måske ikke!
Jeg ved ikke hvornår nok er nok - spørgsmålet er hvor meget der skal til for, at opfylde kravene om kontrol af mistænklige transaktioner. Man kan jo altid bede den der spørger efter oplysninger om, at redegøre for lovhjemmel i deres forespørgsel.
Nej, men du kan forhindre dem I at bruge data de har indsamlet til brug for Hvidvask til andre formal end netop det. Og I det her tilfælde har argumentationen været at vurdere et kundeforhold, og dermed er det jo ikke hvidvask. Men under alle omstændigheder, ville jeg have kontaktet datatilsynet, de er trods alt myndighed for området og ved helst sikkert hvad Clearhaus må, og ikke må
Jeg kan tilføje at det er muligt at det er en alarm imod økonomisk kriminalitet, der er gået af - for de 3 transaktioner (som blot er alm. varekøb), er fra samme dag - og har nogle beløbsstørrelser som er pænt afrundede. Så altså .. behind the scenes .. muligvis et check imod økonomisk kriminalitet, idet den pågældende dag afveg fra andre.
Når det er sagt .. er jeg stadig ved at springe i luften - for selv om intentionerne måske kan være gode nok (godt gemt væk dog), så er jeg altså stadig tilhænger af fortrolighed i de handler der foretages i min butik.
Nej, men du kan forhindre dem I at bruge data de har indsamlet til brug for Hvidvask til andre formal end netop det. Og I det her tilfælde har argumentationen været at vurdere et kundeforhold, og dermed er det jo ikke hvidvask. Men under alle omstændigheder, ville jeg have kontaktet datatilsynet, de er trods alt myndighed for området og ved helst sikkert hvad Clearhaus må, og ikke må
Helt enig, hvis man indsamler data skal der være et gyldigt formål - og lige så naturligt er det, at man ikke må bruge data til andet end det formål man indsamler.
Men jeg er absolut ikke enig med dig i, at vurdering af kundeforhold og hvidvask ikke er det samme.
Man kan sikkert godt argumentere for at hvidvask ligger inde under Kundeforhold, men synes måske så, det er en alt for bred formulering til kunne sige man har angivet et præcist formal med indsamlingen af data. Men som nævnt, Datatilsynet er myndighed, og en dialog med Clearhaus hvis det er muligt kan heller ikke skade
Bliv gratis medlem
Opret bruger