Ja som overskriften lyder, så er jeg så bange for at tage springet.
Jeg har 2,5 rigtig gode ideer synes jeg selv. Og jeg har undersøgt alt hvad jeg synes man undersøge kan. Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af om det kun er mig der synes det er gode ideer. Hvordan ved man at man ikke bare smider sine penge i et projekt der var en god ide men faldt helt til jorden?
Hvordan ved man at der er efterspørgsel efter ens produkt?
Og derudover er jeg også enormt bange for at tale med folk jeg ikke kender, om det for de få jeg har talt med har sagt “hold kortene tæt”.
Hvad gjorde i andre? Kastede i bare jer ud i det og håbede på det gik? :-)
Mvh Kamilla
Først og fremmest skal du være hudløst ærlig med dig selv. Er det dig eller ideen der er pengene værd og som skal gøre det til en success?
Vi får alle et hav af ideer og en halvdårlig ide der er vel udført er bedre end en fantastisk ide der er dårligt udført.
Den bedste måde er altid at spørge potentielle kunder og inden du taler med potentielle kunder skal du vide hvorfor du mener at potentielle kunder skulle købe fra dig.
Du skal være hudløst realistisk - hvis du arbejder i selskabsform så er Danmark det land i OECD, hvor du har de dårligste forudsætninger for success som selvstændig, hvis du udelukkende kigger på forskellen mellem hvad du kan tjene på at få success og hvor svært det er at dække tabet ind igen hvis du får fiasko. Du skal være klar over at den dårligst lønnede halvdel af selvstændige tjener væsentligt mindre end den dårligst lønnede halvdel af befolkningen, og at chancen for at du får fiasko er mindst dobbelt så stor som for success.
Der er et gammelt udtryk "put your money where your mouth is" der dækker det godt. Hvis der er nogen der vil købe af dig, give dig penge til at realisere din ide etc. så er den formodentlig god.
Hvis ideen uden dig er ligeså meget værd eller mere værd end ideen med dig, så skal du være bekymret for at dele, ellers er det bare om at få talt med folk!