Tak for dine svar T.
Jeg er nu også ganske tryg ved det hele. Jeg bliver dog træt af de uhæderlige mennesker, hvis eneste opgave består i, at presse så mange penge ud af almindelige hårdtarbejdende firmaer. Har været inde og læse en hel del om erhvervsjura - og her fundet en lov specielt tilegnet fupfirmaerne.
Og sååå er det jo rart, at man kan finde paragraffer, der også dækker erhvervsdrivende............!
Lov nr. 1547 om ændring af markedsføringsloven (Gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis, kontrolundersøgelse mv.)
Vildledende og utilbørlig markedsføring
§ 3. Erhvervsdrivende må ikke anvende vildledende eller urigtige angivelser eller udelade væsentlige informationer, såfremt dette er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes eller andre erhvervsdrivendes økonomiske adfærd på markedet.
Stk. 2. Markedsføring som i sit indhold, sin form eller den anvendte fremgangsmåde er vildledende, aggressiv eller udsætter forbrugerne eller erhvervsdrivende for en utilbørlig påvirkning, og som er egnet til mærkbart at forvride disses økonomiske adfærd, er ikke tilladt.
Stk. 3. Rigtigheden af angivelser om faktiske forhold skal kunne dokumente-res.
Stk. 4. [Økonomi- og erhvervsministeren] fastsætter nærmere regler for specifikke former for markedsføring, som i medfør af EU-regulering under alle omstændigheder anses for at være urimelige i forbrugerforhold.
Lov nr. 1547 om ændring af markedsføringsloven (Gennemførelse af direktivet om urimelig handelspraksis, kontrolundersøgelse mv.)
Former for markedsføring, som under alle omstændigheder anses for urimelige
Aggressiv markedsføring
26) Der foretages vedholdende og uønskede henvendelser pr. telefon, der ikke er omfattet af forbuddet i forbrugeraftalelovens § 6, eller pr. telefax, e-mail eller andre fjernkommunikationsmedier, idet der dog gælder en undtagelse for henvendelser med henblik på at håndhæve en kontraktlig forpligtelse under omstændigheder og i et omfang, der er berettiget i henhold til national lovgivning.
Fra 01 dec. 2007.
Hilsen
Per