Jeg har gået og brygget på tanken om at springe ud i at være selvstændig i nogle år. Jeg har dog en 'problemstilling' om man vil. Her får i lige 3 hurtige om mig: - 21 år. - Fast fuldtidsarbejde. - Ambitiøs (måske en tand for meget) Jeg har, i modsætning til mange andre, fået tonsvis af idéer over de seneste par år. Jeg har udset mig én bestemt idé som jeg føler ville give mig et drive som ville få mig til at glemme aftensmaden. Jeg har et som beskrevet et fuldtidsarbejde, og meningen med opstarten af min virksomhed, skulle være at den kunne ske løbende med mit fuldtidsarbejde, på sigt deltid, og så gerne over til fuldtid iværksætter efter nogle år. Min problemstilling ligger i: Den idé jeg har spærret mig ind på, kræver en ret stor startkapital. Det er er dyre produkter der skal handles med (indkøbspris på omkring 12.000,- pr enhed). Jeg har i 2 måneder gennemsøgt markedet for konkurrenter og firmaer til at sælge mig disse produkter, og jeg har sågar været i kontakt med en sælger som var klar til at sælge til mig hvis jeg havde penge. Mit reelle spørgsmål: Er det en for stor mundfuld? Der skal dækkes lageromkostninger, køb af enheder, løn, afdrag og alle de småting som gør et firma til et firma. Der vil ikke være plads til at jeg kan have mit arbejde ved siden af, og jeg skal afgive både alle mine penge og al min tid på en så dyr investering, hvor jeg i forvejen er helt ny på markedet. Jeg søger som sådan ikke et svar på min indlæg. Jeg søger nærmere JERES personlige erfaringer, gode som dårlige, og jeres visdom som jeg er så heldig at kunne læse mig til herinde. Hvad gør man? Springer ud i det, eller drop det og find noget andet? Mange regnfulde hilsner Rasmus Filbert |
Hej Rasmus,
Nu mangler der en masse detaljer i dit indlæg, men du kunne gøre dette:
Skift til aften-/weekendarbejde.
Aftal med sælger, at du køber løbende afregner, når varen leveres til kunden. Sælger skal levere til kunden for dig og i dit navn. Du aftaler med køber, at de betaler senest ved levering eller prøver at få en forudbetaling for varen. Det vil de fleste gerne acceptere, hvis det er noget, som de ikke mener, at de kan undvære. Ellers hop videre til næste kunde.
Prøv helt at undgå at lægge på lager. Det er dyrt og udfordrende for en enkeltmandsvirksomhed.
Jeg går ud fra, at du tillægger mindst 30% avance til din indkøbspris - og prisen som oplyst er ex moms? Så din udsalgspris til kunden er (12.000+30%+moms) = 19.500 eller mere?
Husk at beregne dig en ordentlig fortjeneste fra start. Ellers bliver det mere og mere surt og i takt med at du løber ind i omkostninger, så er det ved at slå dig ihjel. Der er masser af omkostninger, som man ikke lige tænker over, og får du sat prisen for lavt fra start, så dør du af succes.
Held og lykke med det.