Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kunde betaler ikke

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 4. Jul 18
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Hej kære aminoer,

Jeg har en kunde, der (trods produkterne blev godkendt på forhånd) fortsat kommer med omfattende rettelser og kommentarer til det færdigleverede produkt (webpage). Jeg er gået langt for at tilfredsstille kunden, og jeg har lavet alle rettelser indtil videre. Det fortsætter dog, og min mistanke er nu, at kunden ikke har pengene til at betale, og derfor trækker processen i langdrag.

Jeg går på ferie nu, og jeg vil derfor gerne have afsluttet processen. Jeg har en klar og tydelig kontrakt, hvori der står, at kunden kun har lov til at komme med rettelser til layoutforslaget - når dette er godkendt, kan det ikke ændres. Jeg har på skrift, at kunden har godkendt layoutet, og de rettelser, der er til produktet, er i et omfang, der hedder, at helt nye elementer skal tilføjes - noget som kunden ikke tidligere har nævnt, og som heller ikke var en del af tilbuddet. Det der derfor ikke, fordi der er utilfredshed med mit leverede produkt. Kunden forsøger nærmere at snige ekstra elementer ind ad bagdøren i håb om at undgå betaling.

Jeg tænker naturligvis, at jeg sender en faktura, og så er det kundens problem, at der er nogle elementer, hun ikke er tilfreds med. Jeg har leveret alt som ønsket - og jeg har tilmed tilføjet adskillige ekstra elementer med stor rabat for at imødekomme kunden.

Nu vil jeg jo egentlig bare gerne have den relativ store sum penge, hun skylder mig. Derefter kan jeg altid påbegynde arbejdet igen efter sommerferien og sende en ny faktura, hvis hun har yderligere elementer, der skal tilføjes. Hendes argument er dog, at hun ikke føler, at produktet er færdigt, og derfor vil hun ikke betale, før hun har en hjemmeside, hun er fuldt ud tilfreds med.

Min udfordring er derfor af ren etisk karakter - jeg synes, at det virker forkert at sende en regning til en kunde, der ikke selv føler, at hendes produkt er færdigt. Modsat kan jeg godt se, at jeg hurtigt kan vente et halvt år på at få pengene for et stykke arbejde, som jeg reelt har færdiggjort for en måned siden.

Er det bare at sende fakturaen, eller havde I holdt sagen åben?
Fra Skovlunde
Tilmeldt 6. May 09
Indlæg ialt: 470
Fra  WebGain Skrevet kl. 16:01
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonas.

Jeg tror den slags situationer må være en vurderingssag fra gang til gang. Når det er sagt ville jeg dog nok holde mig til aftalen der er indgået, herunder det godkendte layoutforslag, samt forsøge at gøre det tydeligt endnu engang hvad der er aftalt og hvad der er leveret. Dertil ville jeg liste kundens ændringsønsker og oplyse hvad det vil kræve (og koste) at få det med også. Den fremgangsmåde kan jeg kun se som fair, også selvom man gerne vil gå langt for at gøre sin kunde helt tilfreds.

Rent aftalemæssigt, hvis du har leveret det I har aftalt, så kan dine kunde ikke bare undlade at betale. Sker det alligevel, kan du overveje at sende rykkere og i sidste ende sende den til inkasso.

Hvis scenariet havde været, at det "kun" krævede et par timers ekstra arbejde at komme i mål med kundens sidste ønsker, havde jeg gjort det i stedet.

Webdesign, optimering og online markedsføring. Se mere på WebGain.dk

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 20:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil sige at du, efter din egen beskrivelse, har leveret det som var aftalt - og hun har godkendt det. Derfor kan du fakturere denne del.

Det andet hun ønsker at få lavet er jo noget hun har fundet på undervejs. Så det er ikke en del af den oprindelige opgave og derved heller ikke det oprindelige tilbud.

Så min anbefaling (og erfaring) vil være at få afsluttet og faktureret den oprindelige opgave og gøre hende klart at det hun beder om er noget der IKKE var en del af opgaven uanset om hun mener shoppen er som hun havde forestillet sig eller ej. Men fortæl det selvfølgelig på en pæn måde og gør det klart at du selvfølgelig stadig gerne vil arbejde videre med de nye ting hun vil have, men at du af hensyn til jer begge og overskueligheden, afslutter den oprindelige opgave da den er færdig og hun har godkendt den.

Hvis du ikke trækker en streg i sandet, så vil hun ubevidst eller bevidst blive ved med at presse mere ind på opgaven til samme pris ( mere vil have mere...). Og endnu værre er det selvfølgelig hvis hun helt bevidst ikke har tænkt sig at betale - eller ikke kan betale - og bare prøver at presse så meget ud af dig som muligt før du lugter lunten.

/Jesper

Fra Middelfart
Tilmeldt 3. May 15
Indlæg ialt: 13
Fra  Melfar Web Design Skrevet kl. 11:14
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jonas

Det lyder helt klart som om at det er tid til at modtage betaling.

Hvis du ikke allerede gør det ville jeg så vidt muligt kommunikere pr. e-mail så du får noget på skrift og sende korte resuméer af telefonsamtaler. Alt sammen i en pæn tone, men så kan kunden fornemme hvor du er på vej hen. Giv desuden ikke kunden adgang til back-end, og signaler evt. diplomatisk at levering sker efter fuld betaling.

Jeg vil anbefale, at du får en regning afsted inden din ferie, (8 el.14 dage, netto). Det tager lidt tid, at opfylde kravene til en inkasso process da der skal være tid til 2-3 rykkere og advarsler, og udgangspunktet er jo en ubetalt regning. Google evt. efter reglerne.

Få evt. en ven eller kollega til at vurdere sidens niveau i forhold til kravene fra kunden, hvorefter du kan sende en del-regning. Det er useriøst, hvis vedkommende ikke vil betale i det mindste en del af beløbet, og i så fald vil det lugte stærkt af en dårlig betaler. Som du fortæller det, kan du vel fakturere 85-90%.

Fremover kan du eksperimentere med ratebetaling. Jeg bruger 40-40-20%. 40% forud, 40% ved låst design, 20% INDEN levering. Det gør alting så meget lettere og mindre risikabelt. Hvis kunden ikke vil deltage i risikoen ved et nyt samarbejde, siger jeg nej tak.

Håber du kan bruge dette
Med venlig hilsen
Michael Glans

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)