Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Køb en partner ud

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Feb 18
Indlæg ialt: 9
Skrevet kl. 09:13
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer,

Jeg håber der måske sidder nogen herinde, der ved lidt om jura - og måske skat mm. - ift. at man skal købe en partner ud. 

Jeg er i den situation, at en ven og jeg åbnede en butik sammen for et års tid siden. Vi delte udgifterne til lokalet - altså smed det samme i indskud, og deltes om udgifter til inventar - reoler, hylder, hardware mm. 

Et års tid efter vil min ven gerne ud af virksomheden,  og han skal selvfølgelig have sin del af selve indskuddet. Men han mener også, at han skal have sin halvdel tilbage af alle andre udgifter vi har delt - altså til f.eks. inventar. Men hvordan gør man lige det? Der sker vel en afskrivning på inventar, så hvordan finder man frem til det korrekte beløb - og er det i det hele taget "kotume", at man skal have halvdelen af en virksomheds inventar med i prisen, når man købes ud? 

Én ting er jo jura, men jeg er derudover jo selvfølgelig også interesseret i at bevare venskabet. Jeg vil bare gerne vide, hvor jeg står - og høre om nogen måske har lignende erfaringer?

På forhånd tak!

B

Fra Manila Philippines South East Asia
Tilmeldt 1. Oct 09
Indlæg ialt: 91
Fra  1902 Software Development Corporation test company Skrevet kl. 09:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er en svær balancegang.

Lukkede i butikken, ville inventaret nærmest kun have en symbolsk værdi, men det vil din ven nok ikke være enig i.

En mulighed kunne være at få en uvildig part til at vurdere salgsprisen på inventaret, og så på forhånd være enige om at han skal have 50% af denne værdi, uanset hvor lav den end måtte være.

Når man køber en ejer ud, vil prisen typisk basere sig på butikkens nuværende værdi og til dels også på butikkens potentiale. Hvor mange penge der er investeret i butikken er efter min mening underordnet, da de ikke nødvendigvis afspejles i værdien.

Er butikken som helhed mere værd end det der er investeret, vil det være en god forretning for dig at betale 50% af investeringen til din ven for fuld ejerskab.

Er butikken som helhed mindre værd end det der er investeret, vil det være en god forretning for din ven at få 50% af investeringen tilbage for at træde ud.

Sample signature

Fra Hellerup
Tilmeldt 21. Oct 15
Indlæg ialt: 619
Fra  jur.afd.dk ApS Skrevet kl. 10:58
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej B

Du vil gerne overtage hele butikken og jeg går derfor ud fra at der omsætning i forretningen.

Da der således er tale om en igangværende forretning, er det omsætning, husleje, varelager og alt det økonomiske som tæller, herunder mulighed for afståelse af lejemålet.

Umiddelbart er jeg ikke i tvivl om at forretningen er betydelig mere værd end det i har indskudt af kapital for at komme i gang og det er vel også derfor du vil overtage det hele.

Hvis den udtrædende er tilfreds med "kun" at få sin del af indskuddet tilbage, tror jeg du skal klappe i de små hænder og skynde dig lidt at betale, inden han fremskaffer en vurdering fra en erhvervsmægler.

Dine betragtninger om at afskrive på inventar m.v. er kun noget der kan bruges regnskabsmæssigt, det har intet med værdien af den igangværende forretning at gøre.

Mvh Jørgen

juridiskafdeling.eu v/pens. advokat og erhvervsmægler yder

retshjælp og alle former for juridisk rådgivning til erhverv. Se mere på www.juridiskafdeling.eu

Side 1 ud af 1 (3 indlæg)