Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Lageromsætningshastighed?

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 11:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Hejsa

I mine mange tanker går jeg og tænker lidt hvor stor omsætningshastighed er der i forskellige brancher... Hvad er en god omsætningshastighed osv. 

Hvis man har en webshop der omsætter for 500.000, og en bruttoavance på 20-25%. Er der så nogle normer for hvor stort lager man bør have. 

Altså har man et lagerværdi (Indkøbspriser) for 200.000, og en omsætning på 500.000. Er det så godt eller skidt? 

Og er der store forskelle i brancher? 

Altså på elektronik
På bøger
På legetøj
På tøj

osv osv osv. 

Nogle der generelt har nogle kloge tanker omkring omsætningshastighed?

De tanker jeg har vil formentlig kræve et lager på 200.000 i indkøb for at være fornuftigt, måske endda mere. Men kan man sige noget om hvor meget omsætning der skal til før det ikke er tosset at starte op? Kan 500.000 gøre det eller skal vi op på 5 millioner? eller... 

Eller er der ikke noget generelt man kan sige i den henseende, men kommer an på ens øvrige dygtighed...

MVH
Hans Pedersen

Fra Frederiksberg
Tilmeldt 5. Nov 12
Indlæg ialt: 608
Skrevet kl. 12:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er et rigtig godt spørgsmål.

I sidste ende handler det om hvordan du får forentet dine penge som er bundet i varelageret. Med en avance på 25% er der en bruttofortjeneste på 125.000 på den halve milion i omsætning. Det skal dække dine udgifter og den tid du bruger på shoppen. Uden et budget er det svært at vide hvad der er tilbage.

HansPedersen:
Men kan man sige noget om hvor meget omsætning der skal til før det ikke er tosset at starte op?

At starte en webshop er i mine øjne en risikabel investering og du bør derfor gå efter en høj forrentning af din kapital. Er der ikke udsigt til det, kan du ligeså godt investere i noget mindre risikabelt med bedre afkast.

Fra Roskilde
Tilmeldt 24. Aug 06
Indlæg ialt: 4506
Fra  Istol.dk Skrevet kl. 12:51
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Hans

Det får du da aldrig et retvisende svar på. Det svinger da utrolig meget og afhænger også af din strategi.

Lad os sige at du sælger elastikker. Din leverandør af elastikker har en leveringstid på 1 dag. I snit sælger du 10 elastikker om dagen. Så hver dag køber du 10 elastikker = hurtig omsætningshastighed.

Nu siger din leverandør at du kan spare 5% hvis du køber dobbelt så mange elastikker = du forringer din omsætningshastighed men får bedre avance.

Du finder ud af at du godt kan sælge 15 elastikker om dagen, men det kræver at du får 2 nye varianter hjem. Disse 2 nye varianter kommer i kasser med 100stk. Hvad vælger du? Siger du nej til den ekstra omsætning fordi du gerne vil have en høj omsætningshastighed?

Det er altid fornuftigt at optimere lageres omsætningshastighed, men en hurtig omsætningshastighed bør ikke være primære fokus.

Mvh

Morten

Fra Silkeborg
Tilmeldt 12. Jan 16
Indlæg ialt: 397
Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Det er ikke noget vi holder øje med; vi undgår udsolgtsituationer og omsætningshastigheden er en lidt ligegyldig ting at måle på i den sammenhæng.

For Morten har ret i hvad han skriver, så vil blot tilføje et eksempel mere, fra en anden branche:

Med receptpligtige lægemidler kan der være lange perioder hvor visse produkter er udsolgt og vi ved efterhånden hvilke der er i risikozonen. Så når de er på lager, sørger vi for løbende at fylde hylderne til ca. 3 måneders salg, hvilket ikke altid er nok, for når konkurrenterne først får udsolgt og kunderne kommer væltende, så tømmer de apoteket meget hurtigt.

Andre produkter (f.eks. Viagra) kan altid skaffes hjem og leveres ofte. Her er omsætningshastigheden væsentligt højere. De fleste af vores produkter kan bestilles hjem om morgenen og være hos os få timer senere.

Så for kort at svare på dit spørgsmål: Selv indenfor samme branche, virksomhed og produktkategori kan omsætningshastigheden svinge stort.

Head of SEO hos Kendskab. Kontakt mig!

Fra Helsinge
Tilmeldt 8. Aug 13
Indlæg ialt: 47
Skrevet kl. 19:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Hans

Som de øvrige skriver er det umuligt at svare præcist på, men det kommer du jo ikke videre af. Tror du skal vende regnestykket lidt om. En øvelse der kunne laves ville være at gå på Saxis (eller proff.dk) og tjekke webshops der er til salg og hvor du mener der er en vis lighed med din. Her har du oftest omsætning og lagerværdi. Når du har tjekket nogle stykker så tror jeg du får en ide om hvor kategorien ligger. Om det så er godt afhænger af prioritering og det er her det "umulige" kommer ind.

Ved lidt om børnetøj og legetøj og mit bud vil være at omsætningshastigheden ikke bør være under 3 som et minimum og 4 vil være fint og 5 rigtigt godt. Det er et enkeltstående rough estimat. Eller sagt på en anden måde - har du et lager på 200k og omsætter for 200k så er der noget galt og samtidig skal du nok heller ikke forvente en omsætning på adskillige mill.

Dette dækker naturligvis over en lang række produkter hvor nogle har meget høj omsætningshastighed og andre der ikke sælger og alle de andre forhold der er nævnt. Langt de fleste shops har jo rigtigt mange produkter og så har tingene jo med at udligne sig (Nogle med høje avancer, nogle med lav avance, nogle der omsættes hurtig og nogle langsomt, større mængder købt billigt, rester der sælges ud, kampanger etc, etc). 

Jeg er ret sikker på at der er meget store forskelle på avancer, omsætningshastigheder etc afhængigt af branche.

Man kan derfor godt analysere sig lidt frem til hvad omsætningshastighederne er for forskellige kategorier, men hvor stort et lager skal/bør vare afhænger af individuelle prioriteringer/muligheder /begrænsninger etc. Det eneste man kan sige er vel at det skal være så attraktivt som muligt = Højest mulige andel med høj avance og hurtig omsætning og færrest mulige fejl skud. (Men der er også undtagelser til dette.)

Mvh

Brian

Tilmeldt 19. Mar 07
Indlæg ialt: 467
Skrevet kl. 20:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusind tak for de forskellige indput :) 

Nok fordi jeg er bange for ikke at få nok omsætning og et varelager på måske 200.000 er krævet for at have et nogenlunde udbud. Gerne mere. Og så prøver jeg at tænke, hvad skal min omsætning så nås, og er det realistisk... Det er så svært at finde ud af hvad ens omsætning kan være. Selv tænker man det er en super ide... Men alligevel bliver man sådan lidt, hvad nu hvis andre ikke tænker det samme eller jeg simpelthen ikke er dygtig nok... 

Nå, det må jeg finde ud af med mig selv jo. Men tak for debatten. Det er interessant læsning selvom det ikke giver et ensidigt svar :) 

MVH
Hans

Side 1 ud af 1 (6 indlæg)