Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af hjemmeside - hvordan kommer jeg udover rampen?

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)
Fra Aarhus
Tilmeldt 15. Aug 10
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 14:57
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej alle I kloge hoveder :-)

Jeg har fået en god idé i forhold til opstart af en hjemmeside, der ikke består af salg af fysiske produkter.

Uden at gå i detaljer om selve konceptet, så er det en side, hvor man kan finde diverse inspiration indenfor et specifikt område.
Jeg kan selv lave det meste i forbindelse med hjemmesiden, og jeg ved også en del om kommunikation og markedsføring, men mit problem
er ofte, at jeg får en masse idéer, men når de skal føres endeligt ud i livet, så trækker jeg lidt i land, når det bliver for uoverskueligt og der er for mange løse ender, som jeg ikke selv ved, hvordan jeg skal gribe an. Det vil jeg naturligvis gerne udover denne gang, så jeg kan få afprøvet mine idéer i praksis.

Jeg tror selv på mange af mine idéer, men jeg mangler nok nogle sparringspartnere, men er samtidig bange for at folk snupper min idé foran næsen for mig - hvordan håndterer i det?.

Derudover er jeg også afhængig af at skulle have andre folk inde over dette projekt til de ting, som jeg ikke selv kan løse. Hvor leder I efter de mennesker, I skal bruge til at løse de opgaver, I ikke selv kan klare? Hvordan i forhold til samarbejdspartnere eller investorer, hvordan griber man det bedst an. Jeg har på nuværende tidspunkt lidt svært ved at vurdere den potentielle økonomiske indtjening, og derfor ved jeg heller ikke helt, hvad jeg kan tilbyde evt. samarbejdspartnere eller løn til ansatte/freelancere. Har I nogle gode tips til det?

I det hele taget går problematikken på, at jeg mangler nogen, der har lidt mere erfaring end jeg med at sætter projekter i luften, så jeg kommer nogenlunde helskindet igennem. Jeg er naturligvis indstillet på, at der altid vil komme en masse uforudsete ting, og at man vil lave fejl, og at man lærer af det og alt det der, men derfor er det jo ingen skade til med hjælp fra folk med lidt mere erfaring :-)

Håber I kan hjælpe :-)

Fra Skanderborg
Tilmeldt 26. Mar 12
Indlæg ialt: 55
Fra  Jannie Andersen Skrevet kl. 20:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Det er lidt svært at hjælpe, når man ikke kender den konkrete opgave. Men jeg kan sige lidt om hvordan jeg vil gribe det an.

Jeg vil finde en A5 blok og en blyant til at skrive punkterne ned som jeg skal have kigget på. Jeg vælger papir og blyant, da det for mig fungere bedst, hvis mine tanker kommer ud igennem hånden og ned på papir. Det skal være en A5 blok, da jeg skriver sedlerne om mange gange, efter hånden som jeg får tingene tænkt igennem.

Jeg vil dele opgaverne op i hvad jeg selv kan gøre og hvad jeg skal have hjælp til og efterhånden arbejde mig hen imod en masse små konkrete opgaver, som jeg kan tage fra en ende af.

Ofte bruger jeg blokken fra begge sidde af, så jeg fra den ene ende skriver mine konkrete gennemtænkte opgaver og fra den anden ende skriver jeg mine nye tanker og ideer.

Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig lidt videre?

VH

Jannie

Fra Silkeborg
Tilmeldt 23. Feb 13
Indlæg ialt: 169
Fra  Smykkelivet.dk I/S Skrevet kl. 20:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Start med en helt simpel forretningsplan. Skriv din idé ned, og så gradvis i dybden med det - start med hvad du minimum skal bruge for at starte op.

Du skal ikke være bange for at folk snupper din idé. Hvis ikke nu, så gør de det alligevel når du er startet op. Den frygt er meningløs og stopper dig bare fra at snakke sparring med andre (fx ville vi kunne hjælpe mere præcist ved at vide hvad der var tale om)

Hvis du er afhængig af andre og ikke kan betale med løn(penge), må du betale med ejerskab eller lære det selv. Det den hårde virkelighed. Du må lave et estimat for indtjeningen baseret på dine vurderinger - eller få et firma til at gøre det for dig.

Du kan lede efter folk her, i dit netværk, på Facebook, erhvervscentre og mange andre steder. Kommer an på hvilken virksomhed og hvem du skal bruge.


Fra Aarhus
Tilmeldt 15. Aug 10
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 11:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Andreas,

Tak for svar :-)

Jeg har været lidt i gang med forretningsplan. Jeg ved godt, at mange siger det med, at man ikke skal være så bange for at fortælle om sin idé, men jeg kan nu stadig ikke helt lade være med, at holde kortene lidt tæt til kroppen indtil, man i det mindste har det meste klar :-)

Fra Aarhus
Tilmeldt 15. Aug 10
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 11:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Jannie,

Tak for svar... Ja, jeg kan sagtens forstå, at det er lidt svært, når man ikke kender til den konkrete idé.

Men tak for de gode idéer :-)

Fra Brønshøj
Tilmeldt 19. Dec 16
Indlæg ialt: 154
Fra  Winity Skrevet kl. 11:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Når du starter et projekt, så brug en del tid på planlægningen, der kan være hundredevis af opgaver, så virker det uoverskueligt og så giver man op.

Brug værktøjer som Trello.co eller lav en Gantt Chart i excel og sørg for at strukturere arbejdet, så du ved hvad du skal lave hvornår.

https://www.smartbanker.me/dk/ - Sammenlign lånemuligheder for 50+ lånepartnere på et sted.

Fra Aarhus
Tilmeldt 15. Aug 10
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 11:54
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Rasmus,

God idé :-) Trello kender jeg godt lidt til... Hvad er Gantt Chart?

Fra Århus
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 378
Fra  Thomsen Business Information Skrevet kl. 10:06
Hvor mange stjerner giver du? :
Fra Aarhus
Tilmeldt 15. Aug 10
Indlæg ialt: 66
Skrevet kl. 10:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mogens,

Den vil jeg læse. Tusind tak :-)

Fra Rødding
Tilmeldt 6. Aug 09
Indlæg ialt: 429
Fra  Pilanto Skrevet kl. 10:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Vær' ikke bange for at dele din ide. Feedback og sparring er vigtigt for at lykkes. Desuden er der ofte mange andre i verden der sidder med samme ide som en selv. 

Det vigtigste er som regel eksekvering, og hvis det er din største udfordring, så er det måske endnu vigtigere med feedback og sparring både på ide og eksekvering :-)

Jeg kan i øvrigt anbefale Morten Resen's startup podcast, hvis du går med startup tanker. Der er utrolig meget at hente her.

Side 1 ud af 2 (11 indlæg)