I de sidste 6 uger har vi i forskellige annoncer og forums søgt efter en Partner til vores nystartede og igangværende virksomhed som ligger i Midtjylland. Vi har modtaget 5 henvendelser som alle har set ideen og potentialet i vores koncept. Da vi hverken har krævet medfinansiering eller andet indskud har alle 5 umiddelbart været interesseret i at deltage. Vores eneste krav har været at man vidste hvad det ville sige at være selvstændig og at man ville det her. Det betyder normalt hårdt arbejde, mange arbejdstimer, søvnløse nætter og indledningsvis lav løn. Tager jeg fejl eller har alle selvstændige ikke mere eller mindre været igennem samme process? Heri ligger problemet og min frustration. Alle 5 har krævet en garanteret mindsteløn på 20-25,000. Jeg forstår godt at hvis man har Villa, Volvo og Vovse, så skal der penge på bordet hver måned, men bør man så ikke holde sig til sit faste arbejde med fast løn? Er det urimeligt at kræve at ejerne (inkl. mig selv) skal tjene pengene før der kan udbetales løn? Er det urimeligt at forlange at medarbejderne og de faste omkostninger skal betales først? Er det rimeligt at forlange at jeg som medejer skal stille sikkerhed for et banklån som skal bruges til løn til en anden medejer. Er det at være selvstændig ikke netop at løbe en risiko. En risiko som gerne skulle opvejes af det frie liv og fremtidige potentiale. Er det ikke netop at man er sin egen lykkesmed. Måske har jeg bare været uheldig eller måske har de i virkeligheden ikke helhjertet troet på virksomheden og dens indtjeningsmuligheder. Måske er det bare et udtryk for (håber jeg) at det går meget bedre i Danmark. Er det mig som tager fejl eller er jeg bare blevet for gammel i gamet? |
Det kommer vel helt an på den aftale du har tilbudt din kommende partner. Hvor stor en andel har du tilbudt dem, og hvad er din virksomhed værd? Uden den information er det umuligt at sige hvad der er rimeligt.