Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Er det nødvendigt med Holdingselskab bare fordi?

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)
Tilmeldt 16. Dec 13
Indlæg ialt: 22
Fra  firmanavn Skrevet kl. 12:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

Intro:
Vi er to udviklerer som ønsker at lave smartphone apps, og har første opgave i hus. Derfor skal vi have et fælles firma 50/50, det bliver IVS.
Jeg, og lige så min partner kunne i fremtiden (1½ - 2+ år) godt tænke os at invitere i andre ting, men har dog også fortsat planer om at drive driftselskabet sammen.
Disse fremtidsplaner er blot ideer/ønsker, som eksempel har jeg altid villet købe en ejemdom/villa og udleje. Af samme årsag overvejer vi at oprettet et holdingselskab hver.

Spørgsmål:
Spørgsmålet er så hertil hvorvidt vi bør holde os til at oprette dette Driftselskab, og stå personligt som ejere af det, eller bare fordi vi om 2 år vil gøre noget andet med vores penge, hver især opretter et Holdingselskab allerede nu.

Vi vil egentlig gerne undgå holding da det er unødigt mere regnskab, og flere omkostninger. Jeg synes dog at jeg læser at et Holdigselskab anbefales, dels fordi det tilsynladende skulle være ret kringlet et lave en skattefri anpartsombytning (tror jeg det hedder).

Kan i give os nogle råd, eller pege os i en retning af den rigtige beslutning i lige vores sag?

På forhånd tak for hjælpen.

Mvh Mike.

Fra Odense
Tilmeldt 22. Aug 09
Indlæg ialt: 106
Fra  Pump United Vitapus Skrevet kl. 12:31
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Mike

I bør oprette et holdingselskab hver, og lade jeres holdingselskab ejer jeres anparter i driftsselskabet.

Det er klart det bedste hvis i har planer om at investere i andre ting, og hvis senere sælger noget af det.

De bedste hilsner

Emil 

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 12:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Timing og realisme

Det kan være en ide at starte holding op fra start, såfremt man har en forventning (reel) om at driftselskabet relativt hurtigt vil skabe et fornuftigt afkast eller at der skabes en større fremadrettet værdi i selskabet. Med succes kommer ofte behov for nye partnere, frasalg af ejerandele mm og på dette tidspunkt vil det være træls ikke at have et hodingselskab til at modtage et provenue, der jo kan reinvesteres brutto, mens i ville skulle beskattes af provenuet såfremt i ikke havde holding.

Som du er inde på er det ikke omkostningsfrit at have flere selskaber, og hertil kommer at der generelt nok stiftes mange holdingselskaber uden grund. Det er nemlig ikke altid at tingene går så hurtigt og succesrigt som man gik og drømte :)

Har man fingrene på pulsen, og er løbende opmærksom på værdiskabelsen etc, så kan man jo også vente med at stifte holding indtil det tidspunkt hvor man udviklingsmæssigt er kommet længere. Det kræver så bare at du agerer på dette tidspunkt!

Tilmeldt 16. Dec 13
Indlæg ialt: 22
Fra  firmanavn Skrevet kl. 13:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Arguins,

Tak for dit svar.

Det tidspunkt du omtaler som er "korrekt" hvis vi senere skulle stifte et holdingselskab, vil det være inden at værdien stigerer i driftselskabet?

Tilmeldt 16. Dec 13
Indlæg ialt: 22
Fra  firmanavn Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej EJorgensen,

Tak for dit svar.

Kan du kommer nærmere ind på hvorfor det skulle være nærmet "dumt" at lade være?

Jeg hører størstedelen tale for Holdingselskab, men er det virkelig så omfattende at sammenknytte det efterfølgende, ved godt alt er relativt?

Mvh

Tilmeldt 25. Jul 13
Indlæg ialt: 296
Skrevet kl. 13:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Der ligger formodentlig i hundredevis af tråde på Amino om netop det spørgsmål og ligeså er der mange gode råd. Der kan være både fordele og ulemper med at have et holdingselskab. Hvis man er sikker på at forretningen er overkudsgivende og holdingselskabet bare kan ligge og opsuge overskudslikviditet fra driftsselskaberne kan det give god mening.

Men sådan går det desværre alt for sjældent - i de fleste tilfælde ender det med problemer. Der skal lige pludselig laves tre årsrapporter, selvangivelser og muligvis en sambeskatningsselvangivelse (afhængig af jeres ajerandel/kontrol). Og når selskaberne skal likvideres fordi projektet ikke kunne stå på egne ben ender det også med at blive dyrere.

Så ikke for at male fanden på væggen - men helt ærligt så start med et IVS eller et interessentskab (hvor kravene til regnskab er mindre) og så arbejd det op fra bunden. Alt for mange vælger den komplicerede løsning frem for at fokusere på forretningen.

God vind med det.

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 13:59
Hvor mange stjerner giver du? :

Mike Gervø:

Hej Arguins,

Tak for dit svar.

Det tidspunkt du omtaler som er "korrekt" hvis vi senere skulle stifte et holdingselskab, vil det være inden at værdien stigerer i driftselskabet?

Ja og nej, det er lidt kompliceret :)

I kan vælge 2 metoder til den efterfølgende stiftelse af holdingselskaberne. Et skattepligtigt salg, eller en skattefri ombytning.

Antager vi at driftselskabets værdi efter x år stadig ikke overstiger selskabskapitalen, så kan i vælge et skattepligtigt salg, avancen er lig med 0,00. Har selskabet derimod en højere værdi, så kan i gennemføre en skattefri anpartsombytning, men dette medfører så også at såfremt i afhænder anparter inden der er gået 3 år fra omdannelsen, så udløses der skat af afhændelsen på samme vilkår som hvis i havde solgt dem i privat regi.

Under alle omstændigheder skal i have fat i rådgivning på det pågældende tidspunkt så i får gjort det rigtigt.

Tilmeldt 16. Dec 13
Indlæg ialt: 22
Fra  firmanavn Skrevet kl. 14:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Ejendomsinvestor, tak for dit svar, det var samme tilgang vi havde til det indtil, at nærmest hver guide anbefaler et Holdingselskab med det samme, hvis man forventer det kommer i brug.


Arguins, som jeg forstår det er det ikke noget vi skal frygte, blot noget vi 'bare' skal betaler os fra når det bliver nødvendigt. Jeg kan se at andre skriver man typisk forventer 10.000 kr. til revisoren.
Vi er indforstået med at sådan en ombytning koster penge.

Tilmeldt 20. Jun 14
Indlæg ialt: 1381
Fra  Arguins Skrevet kl. 14:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Ja, i skal have fat i en revisor + evt advokat så realistisk ligger vi nok på mindst 10.000 kr. Den aktuelle situation kan dog få indvirkning på prisen.

Der er intet at frygte som sådan, men i skal være bevidste om jeres valg, herunder konsekvenserne af det. Det gælder både såfremt i stifter holding nu eller senere.

Skræscenarierne er de iværksættere der sidder med guldægget og ikke får struktureret sig tids nok (det kan også være fra start), og bliver hårdt beskattet ved et salg af selskabet. Hvorvidt i sidder på et sådant guldæg kan jeg så ikke vurdere :)

På den anden side ser jeg tit et andet scenarie hvor iværksættere slider med op og nedture med deres projekter, hvor omkostningerne til flere selskaber i konstruktionen kun medfører ekstra slid.

Som du kan ane får du ikke et utvetydigt svar ud af mig :). Jeg synes at konstruktionerne i mange tilfælde er for komplicerede til at generalisere.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46428
Fra  John Hannover Skrevet kl. 16:52
Hvor mange stjerner giver du? :

Intet at frygte som sådan - ud over administration og lidt ekstra faste omkostninger til lovpligtig arbejsskadesforsikring og ofte til bank + revisor for sambeskatning. Man skal bare huske disse omkostninger - PER holding man lægger ind, og veje dem op mod de fordele der også kan være
Derfor intet klart svar ud fra det i skriver, men læse fordele og ulemper ved holding, så I ikke overser dem

http://johnhannover.blogspot.dk/2014/12/holding-kort-om-for-og-bagdele.html 

Jeg ville tro fordelingen mellem de som fortryder de IKKE fik holding, og de som fortryder og bøvler med at lukke, ikke er ret langt fra 50/50

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 2 (13 indlæg)