Hej Kasper
Jeg har selv lige været ude og søge en dygtig udvikler, og jeg var så heldig, at jeg fandt en SUPER DYGTIG en. Hvad gjorde jeg? Jo, jeg vil hjertens gerne give dig et par tips her, som du kan se, om du kan bruge. Opbygning, tilgang, adfærd og meget andet:
Meget af det handler om at gøre det forberende arbejde. En super dygtig programmør, som er mere udadvendt end blot at sidde i kælderen, får utrolig mange tilbud og henvendelser fra iværksættere med en idé, som de skal have udviklet, eftersom de ikke selv evner det. Det er som med journalister; der skal noget HELT unikt til, før de hopper på vognen og køber den.
Derfor skal du være unik. Hvad gjorde jeg? Jo, jeg brugte et par måneder med en prototype, hvor jeg fik testet markedet, lavet proof-of-business og proof-of-concept. Dette gør det mere attraktivt for en udvikler, eftersom jeg fik flere end 100 henvendelser. Jeg beviste altså, at der var noget mere end blot en idé. På papiret kunne jeg intet. 17 år, igangværende studerende, ingen erfaring, forudsætningsløs. Men jeg beviste min idé, og det betyder noget. Derfor havde jeg allerede et par kunder og gode aftaler i baglommen, da jeg søgte en programmør.
Da jeg så besluttede mig for at gå all-in i søgningen efter en dygtig udvikler, så gik jeg på Facebook i div. grupper og lavede et opslag, der sparkede RØV - i al ydmyghed. Jeg lod energien stråle ud af mine skrevne ord, så alle, der læste med, kunne fornemme energien, potentialet, motivationen og skabetrangen. Det fungerede som madding, hvor udviklerne var den kæmpe laks, du vil fange. Hvad bidrager du med? Jeg var MEGET konkret på, hvilke opgaver jeg ville varetage og kunne finde ude, samt hvilke opgaver jeg ikke evnede, som en udvikler skulle tage sig af.
Ydermere skal du have ydmyghed med. Ideen er intet. 0. I hvert fald meget sjældent noget værd. Du skal være skarp på, hvad du kommer med. Nogle har den tilgang, at en udvikler "bare lige" skal udvikle en app, og så han den pågældende udvikler få 10-15%. Forget it. Ydmyghed, ydmyghed, ydmyghed, men tro på dig selv og det, som du kommer med. Tag dig tid og vælg den rigtige. Hvis du bader i henvendelser, som jeg gjorde, så ved du, at du har fat i noget; ikke sagt, at det lykkedes, men at du kan præsentere din idé og dig selv på en præsentabel måde, der er attraktivt (ikke seksuelt, men forretningsmæssigt
)
Andre, som jeg kender, tog simpelthen en dag på LinkedIN, hvor de fandt ALLE programmøre inden for en vis radius, hvorefter de skrev til dem til nogle bed på. Det viser gåpåmod, hvis du spørger mig, og det er også en mulighed... op til dig.
Men det vigtigste er, at du har mere at komme med end ideen. Kapital? Allerede omsætning? Evner? Erfaringer?
.....
Jeg håber, du kunne bruge det til noget. Det var lige kort opsummeret, hvordan jeg gjorde; men den er længere, meget længere. Brug din stemme: Persuosion, Persuosion, Persuosion, Persuosion, Persuosion...