Jeg/mit firma har desværre haft en lam oplevelse med speednames.com. Heldigvis er resultatet, at de er blevet dømt for "tredjemandsmisbrug" (og vi har fået vores penge igen).
Situationen er den, at de gemmer deres kunders kreditkortoplysninger – når et domæne registreres – og senere gør brug af oplysningerne uden samtykke (hvis de fx synes, at en registreringen skal fornys).
Lige fra starten har det hverken hjulpet at ringe eller skrive til dem, at de ikke skulle bruge oplysningerne, og at de skulle slette dem. Heldigvis er det eneste reelle tab for os – udover tiden – at banken har lukket kortet (hvilket er fint, nu hvor speednames.com alligevel nægter at slette kortoplysninger). Jeg håber, at andre bliver forskånet for den samme irriterende situation.
Ja, vi fik "fat i dem" - og vi fik vores penge igen. Men en god forklaring har vi aldrig fået.
Jeg antager, at speednames.com mener, at de driver forretning på en smart måde. Og de fleste tør/orker vel ikke gøre modstand, når speednames.com går i gang med deres juridiske vås (hvilket er det eneste, vi har fået (det er ikke min personlige vurdering, at det er "juridisk vås")).
I øvrigt har speednames.com fx nægtet at oplyse, om de har/vil slette vores gemte kortoplysninger - formegentlig fordi de agter at fortsætte, som de plejer. Det mener jeg faktisk er ret foruroligende.
At vores kort er lukket er altså (desværre) nødvendigt, men det er samtidig også standard procedure, når der er begået tredjemandsmisbrug (ved jeg nu).
Det er underligt, at de vil sætte deres (gode) navn på spil. Klart, så tjener man nok penge på det i form af, at automatisk forny din registrering er godt for deres business - men når det f.eks. kommer på et forum som sådan, så kan det gøre ondt.
Er du sikker på, at der i betingelserne ikke var angivet dette? For automatisk brug af kredit-kort er som sådan ikke noget nyt - f.eks. forskellige telefon-services benytter det.
Ærgeligt, for jeg synes netop, at Speednames har en god service i deres domæne-søgning som jeg ofte benytter til at tjekke om et domæne er ledigt.
Uden at skulle gå ind i den aktuelle sag eller forsvare dem, så er det så vidt jeg ved standard procedure hos Speednames at forny domænenavne som en service for kunderne, for at sikre kunder der skulle glemme selv at gøre det. Det skulle også undre mig meget om ikke dette var angivet i deres betingelser.
Havde i aktivt opsagt eller flyttet domænet før fornyelsen fandt sted?
Lad mig blot slå fast: Jeg/mit firma har haft en unødvendig oplevelse med speednames.com.
Og vi er selvfølgelig bekendt med deres betingelser og deres standard procedurer, det er alt sammen blevet vurderet. Og resultatet er - og det er ikke min personlige dom - at speednames.com har begået tredjemandsmisbrug. Undervejs har de tilmed nægtet at slette kortoplysninger (eller tilkendegive at det ville ske), og de har i det hele taget været usamarbejdsvillige (og tro mig: de har haft masser af muligheder!).
Om andre vil afholde sig fra deres service, det er ikke op til mig. Jeg bliver dog nød til at slå fast, at der – efter min og dommens vurdering – er noget galt i deres forretningsprocedure. I hvert tilfælde i den aktuelle sag (ellers var det jo ikke tredjemandsmisbrug). Måske skyldes det en enkeltstående fejl, måske skyldes det et kulturskifte, jeg aner det ikke, men andre skal have muligheden for at vurdere for dem selv.
Jeg er ikke jurist, men lad mig forsøge at uddybe en vinkel i sagen: Speednames.com har trukket pengene ved ”stiltiende accept” (sådan hedder det vist). Altså fordi jeg/mit firma ikke har sagt, at de ikke må, så mener de, at det er et ”ja tak”. Og den går altså ikke. Når fx et telefonselskab trækker penge, så er det fordi kunden aktivt har valgt fx ”automatisk optankning” (og altså ikke har fået det ved passivitet (som kan sidestilles med ”stiltiende accept”)). Samtidig kan en kunde hos et telefonselskab let vælge ”automatisk optankning” fra, hvilket ikke er en umiddelbar mulighed hos speednames.com.
Igen: Alle kan danne deres egen mening, og alle kan gøre, som de har lyst til. Nu har jeg blot fortalt min/vores oplevelse med speednames.com. Og jeg/vi benytter dem helt sikkert ikke igen.
Det var skam ikke for at nedtone din historie, jeg har selv prøvet at få trukket penge uberettiget af vores teleselskab hvilket naturligvis også satte mit pis i kog.
Nu vi er ved emnet, så faldt jeg i øvrigt over en interessant historie vedr. problematikken omkring kortdata her til formiddag. Den store amerikanske webhosting udbyder DreamHost trak i forgårs omkring 37,5 millioner kroner fra deres kunder ved en menneskelig fejl.
Jeg kan godt forstå Speednames, både forretningsmæssigt og så har mange virksomheder haft uheld med at manglende vedligeholdelse af deres betalinger til domæner - hvilket har resulteret i uheld, da flere virksomheder har specialiseret sig i at nappe domænerne når virksomhederne kvajer sig.
Man kan godt piske en stemning op med Speednames, men...
...sandheden er, at de har præsteret på en eller anden måde at provokere sig frem til en (meget) utilfreds kunde. Det er bare ikke godt nok så.