Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Kan det betale sig at være med i en a-kasse?

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)
Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 74
Fra  christianhvid.dk Skrevet kl. 16:22
Hvor mange stjerner giver du? :

Normalt er det givet; risikoen for at blive og omkostningerne ved at være arbejdsløs er langt større end prisen på et a-kasse medlemskab.

Men for selvstændige er det anderledes? Længere optjeningsperiode og krav om fuldstændig nedlukning af virksomhed gør det umuligt bruge en a-kasse til "søgearbejdsløshed" på samme måde man kan som lønmodtager.

Så kan det betale sig at være medlem af en a-kasse? Hvad er forums mening om det?

F.eks. hvis man som mig er selvstændig IT-konsulent (freelancer) uden ansatte.

-- Christian

Tilmeldt 16. Oct 16
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 16:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Min mening er at man altid skal sørge for at sikre sig selv. Det gælder også arbejdsløshed. Og specielt når man er selvstændig

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46444
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:40
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Christian Hvid:
Men for selvstændige er det anderledes? Længere optjeningsperiode og krav om fuldstændig nedlukning af virksomhed gør det umuligt bruge en a-kasse til "søgearbejdsløshed" på samme måde man kan som lønmodtager.
minder vel om hinanden - man skal være endelig arbejdsløs for at få dagpenge - som lønmodtager ude af arbejde som selvstændig med CVR lukket som udgangspunkt

Man skal ikke være i a kasse - hverken som lønmodtager eller selvstændig, hvis ikke man mener man kommer til at have en indtjening, der giver ret til dagpenge

Som selvstændig skal man se over en lidt længere periode. I starten på en mix af omsætning og resultat og sådan er det i personlig virksomhed, hvor der jo ikke kan måles på løn. Ejer af selskab har det lidt enklere for her kan måles på løn, korrigeret for underskud og renter mm

Man skal forstå, at man derfor SKAL have nogle år med en dagpengeberettigende indtægt. Har man det, og det så går galt siden, så kan man få dagpenge, f-.eks. i selskab enkelt forklaret, ud fra de to bedste af fem seneste år med lidt reguleringer.

Det betyder, at man kan have haft 2012 og 2013 med f.eks. indtægt/løn 260.000 kr ca - og så haft underskud i 2013, 2014 og 2015 og så stadigt lukke i 2016 og få fulde dagpenge, baseret på indtægten i de to bedste af 5 seneste inden lukning. Det er der forsikringen vil fungere

Man man ikke ikke få dagpenge hvis man aldrig har haft tjent hvad der skal til at optjene retten, men det er jo ens for lønmodtagere og selvstændige - og man kan ikke få dagpenge hvis man som lønmodtager ikke er opsagt (eller har sagt op selv og taget en karantæne) og som selvstændig ikke uden at lukke

Ellers ville mange nok have lyst til ind i mellem at tage et sabbatår med firmaet på dagpenge, og så køre direkte videre bagefter. Har man levet - eller søgt at leve fuldtids af sit firma, så kan man ikke overbevise nogen om, at man beholder det, men nu er til rådighed fuldtid for dagpenge

Har man har fuldtidsarbejde, og har sit firma CVR som ren deltid, så kan man ofte få lov at forsætte som bibeskæftigelse, da man jo ved fuldtidslønmodtager arbejdet har bevist, at man kan passe det andet uden for arbejdstiden

Lidt mere her http://johnhannover.blogspot.dk/2013/01/selvstndig-hvad-med-kasse-og-dagpenge.html 

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Sandkrogvej 12, 7790 Thyholm
Tilmeldt 14. Apr 05
Indlæg ialt: 8725
Fra  Kjers ApS Skrevet kl. 18:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

John har givet det korrekte svar - nu skal du få det korte:

Vores dagpengesystem er baseret på industrisamfundet, hvor man enten var arbejdsgiver eller lønmodtager. Dagpengesystemet er konstrueret til at sikre lønmodtagerne en vis indkomst, hvis de skulle blive ledige. Til gengæld er det i Danmark temmelig let at afskedige lønmodtagerne.

Men samfundet har udviklet sig. Der er nu langt mere en to måder at tjene penge på. Jeg selv kombinerer en deltidsstilling i Thisted Kommune med min egen enkeltmandsvirksomhed og et ApS, som jeg ejer halvdelen af.

Min enkeltmandsvirksomhed kunne jeg jo bare lukke, men ApS'et kan jeg jo ikke lukke uden en aftale med min partner.

Derfor kan jeg ikke på nogen måde blive dagpengeberettiget på baggrund af mit lønmodtagerarbejde, og derfor kan det naturligvis ikke betale sig for mig at betale til a-kassen.

Og sådan vil det i praksis også være for de fleste selvstændige, som tager deres virksomhed alvorligt.

Men du skal selvfølgelig vurdere, om du er én af undtagelserne.

Venlig hilsen
Hans

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46444
Fra  John Hannover Skrevet kl. 18:33
Hvor mange stjerner giver du? :

Hans Stokholm Kjer:
Min enkeltmandsvirksomhed kunne jeg jo bare lukke, men ApS'et kan jeg jo ikke lukke uden en aftale med min partner.
klart at det komplicerer hvis man har partner - men bare til orientering:

A-kassen accepterer normalt indsendelse med anmodning om lukning ved skatteerklæring som "lukket" den dag - og de accepterer også du sælger dine anparter til andre - selv til din far (ikke hustru) og dermed træder ud af det fra "dag til dag".

Det er klart, at hvis man så drev det videre pro forma i "fars" navn, så ville det være dagpengesvindel - men det ville være i orden at blive ansat periodevis f.eks (og udtræde af dagpenge i de perioder)

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 74
Fra  christianhvid.dk Skrevet kl. 19:16
Hvor mange stjerner giver du? :

Hans; det er meget lig mine overvejelser. Jeg er med på det med industrisamfundet og alting; men nu lever vi i den verden vi lever i. Og dagpengesystemet har vel ca. faktor 10 statslige penge i ryggen hvad enten man kan lide det eller ej.

Så spørgsmålet er om det så ikke er en go' deal alligevel? Alternativet er en dyrere privattegnet forsikring, som måske vil betale noget, hvis du brækker ryggen, men næppe hvis der kommer endnu en 2008-finanskrise eller efterspørgslen efter dine evner bare forsvinder.

John; min pointe var at man som selvstændig konsulent sagtens kan have 3 måneder "hvor man leder efter opgaver", hvilket ca. svarer til en lønmodtager, der går arbejdsløs 3 måneder, mens han leder efter nyt job. Forskellen er at lønmodtageren vil få dagpenge i de 3 måneder, mens konsulenten (formentligt) ingenting får. Uanset at begge har betalt for a-kasse og tidligere har haft fuld indtægt.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46444
Fra  John Hannover Skrevet kl. 19:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Christian Hvid:
John; min pointe var at man som selvstændig konsulent sagtens kan have 3 måneder "hvor man leder efter opgaver", hvilket ca. svarer til en lønmodtager, der går arbejdsløs 3 måneder, mens han leder efter nyt job. Forskellen er at lønmodtageren vil få dagpenge i de 3 måneder, mens konsulenten (formentligt) ingenting får. Uanset at begge har betalt for a-kasse og tidligere har haft fuld indtægt.

jeg er med men nok ikke ganske enig. Der er ret meget forskel på at "lede efter opgaver" som selvstændig - til sin virksomhed eller sit selskab - og så at være arbejdsløs og job søgende fuld kraft

Dit ønske læner sig jo op af at staten skal betale dine perioder som selvstændig uden nok salg - og det ville i mine øjne være galt. Hvad skulle forhindre alle selvstændige i så hvert år at tage 3 mdr ferie på dagpenge?

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 30. Jul 16
Indlæg ialt: 61
Skrevet kl. 19:30
Hvor mange stjerner giver du? :

Forhåbentlig ikke :-)

Tilmeldt 29. Mar 05
Indlæg ialt: 74
Fra  christianhvid.dk Skrevet kl. 19:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

Dit ønske læner sig jo op af at staten skal betale dine perioder som selvstændig uden nok salg - og det ville i mine øjne være galt. Hvad skulle forhindre alle selvstændige i så hvert år at tage 3 mdr ferie på dagpenge?

Hey; jeg ønsker ikke noget som helst. Jeg konstaterede bare at der er en forskel. Og det for selvstændige ikke helt er så indlysende at man bør være i a-kasse.

Fra Korsør
Tilmeldt 26. Feb 09
Indlæg ialt: 5072
Fra  Sliknet Thai-invest aps Skrevet kl. 19:39
Hvor mange stjerner giver du? :

Hvordan er man egentlig stillet hvis man i stedet for at udbetale løn, opsparer kapital i virksomheden.

Altså et overskud på f.eks 1 mio , men vælger kun at tage lidt udbytte.

Så, går det på løn eller overskud ?

Side 1 ud af 2 (18 indlæg)