Din chef har ret. Hvis hun sagde dig op kunne hun få kæmpe problemer - også selvom hun gør det for at "sætte dig fri".
Man kan ikke bare fyre en medarbjeder fordi man har lyst. Der bliver nødttil st være et juridisk holdbart fundament i form af advarsler m.m. Det er umidlbart kun i forbindelse med nedskæringer og lignende, at man kan afskedige en medarbejder uden forudgående advarsel.
Nu lyder det her måske hårdt når det høres med lønmodtager-øre - men dette er også et debatforum for iværksættere og derved virksomhedsejere og chefer: Du får løn for at passe dit arbejde. Gider du ikke dit job, så mand dig op og sig op og tag konsekvensen! Prøv at vende situationen på hovedet: når/hvismdu en dag har en virksomhed og ansatte og en af dine medarbejdere kom til dig og sagde "Ved du hvad? Jeg gider ikke at arbejde her alligevel. Kan du ikke lige fyre mig?" hvad ville du så gøre? Hvis du fyrer medarbejderen, så kan du være 50% sikker på at medarbejderens fagforening vil forsøge at få dækket dagpengene ind, som minimum, og gøre en sag ud af, hvilket vil kunne koste virksomheden dyrt. Hvis du lader fjolset blive, så vil vedkommende ikke være nær så effektiv i forhold til en person som gad jobbet. I værste fald skaber personen også dårlig stemning på arbejdspladsen.
Den eneste helt juridiske holdbare grund chefen kan have for at fyre dig, vil være f.eks. at fange dig med fingrene i pengekassen. Men det vil så også skulle politianmeldes og a-kassen vil også se skævt til dig - og det vil kunne forfølge dig arbejdsmæssigt fremadrettet.
Så sagt fra bunden af mit iværksætter-hjerte: Kvit det lorte-job og tag konsekvensen! Iværksætteri handler bl.a. at være risikovillig og tage nogle chancer. At blive hængende i et job som hænger dig ud af halsen er livet for kort til og det vil æde dig op indefra over tid.
/Jesper