Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvordan holder jeg flest mulige penge i en enkeltmandsvirksomhed (aktiver / afskrivning m.m.)

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 3. Aug 16
Indlæg ialt: 2
Fra  Engermedia Skrevet kl. 15:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Har lidt på fornemmelsen at denne besked bliver lang og sikkert vil udstille min manglende viden om skat og bogføring.

Jeg forsøger dog alligevel – så må I give op hvis det bliver for uoverkommeligt.

Sagen er den at jeg i en periode som ledig fik mulighed for at starte egen enkeltmandsvirksomhed op.

Virksomhedende nåede at tjene lidt penge – i hvert fald så mange at den er momspligtig, hvilket jeg i øvrigt registrerede den som, fra starten af.

Der har i årets løb været en del småanskaffelser som er straks-afskrevet og efter der er indbetalt moms i slutningen af måneden, vil der være ca. 55.000 kr. på kontoen – hvoraf de 7000 er et indskud jeg lavede ifb. med etableringen.

Nu går det jo ikke altid som præsten prædiker og jeg er atter i job inden for mit primære område – også i sådan et omfang at jeg vil ramme loftet for topskat.

Derfor har jeg stor interesse i at holde de her penge i firmaet (enkeltmands) i form af aktiver, da jeg ellers vil blive ramt urimeligt hårdt hvis jeg kommer ud med et overskud ved årets afslutning.

Og nu til sagens kerne…..

Hvis jeg ønsker at købe et aktiv til virksomheden som koster eks. 52.000 incl. Moms hvad gør jeg så ?

Som jeg forstår det (og det kan være her det går helt galt):

Aktivet kan ikke straksafskrives og jeg kan derfor kun afskrive 25% af de 52000-moms = 10400.

På min konto står der efter købet 3000  (55.000-52.000) men årets resultat er fortsat 55.000-10.400= 44.600 og som der skal betales skat af ved årets udgang, eller ????

Er de noget jeg fuldstændigt har overset/misforstået i det her regnestykke – hvordan holder jeg flest penge i firmaet hvis jeg vil omsætte mest muligt til aktiver ?

Jeg forventer ikke firmaet vil have den store indtægt resten af året - og formentlig heller ikke næste år.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 15:26
Hvor mange stjerner giver du? :

pieng:

Er de noget jeg fuldstændigt har overset/misforstået i det her regnestykke – hvordan holder jeg flest penge i firmaet hvis jeg vil omsætte mest muligt til aktiver ?


Jeg forventer ikke firmaet vil have den store indtægt resten af året - og formentlig heller ikke næste år.

For at koge det lidt ned, så er den eneste måde hvorpå du kan flytte noget af overskudet i virksomheden til senere er at anvende virksomhedsskatteordningen. (NB; du kan også omdanne til kapitalselskab, men tror det kommer til at koste mere end du kan spare i skat)

 

Dit problem er, som jeg ser det, om du kan anvende virksomhedsskatteordningen fremadrettet. Uden at få det afklaret er al videre diskussion irrelevant. 

Du skal først og fremmest opfylde kriteriet for "erhvervsmæssig virksomhed", prøv at kigge på Skat's juridiske vejledning http://skat.dk/SKAT.aspx?oId=2083457&chk=212649 og svar på om din virksomhed er erhvervsmæssig eller ej?

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46696
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:53
Hvor mange stjerner giver du? :

som Jesper skriver - men ellers helt korrekt forstået med afskrivning og resultat . forudsat du har et overskud og det du har købt kan afskrives og kun bruges i virksomheden

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Tilmeldt 3. Aug 16
Indlæg ialt: 2
Fra  Engermedia Skrevet kl. 21:47
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for svar!

Jeg har haft virksomhedsskatteordningen oppe og vende, men havde egentlig forkastet den, da det hele så bliver så komplekst at jeg ikke længere kan klare den uden at hyre en revisor – og så ryger der alligevel 21% som jeg har læst det, eller ?

Derudover er der hele problematikken om at opfylde kriteriet for ”erhvervsmæssig virksomhed”.

Lige nu er resultatet jo de penge som står på kontoen (efter afregning af moms) så hvis ikke jeg bruger rub og stub vil jeg jo komme ud med et positivt resultat.

Jeg har hørt en fugl synge om at SKAT egentlig først begynder at interessere sig for om en enkeltmandsvirksomhed skal klassificeres som hobbyvirksomhed, hvis den har underskud – og især hvis underskuddet bruges som fradrag i anden indtægt – ved dog ikke om det holder vand.

Som jeg ser det lige nu er eneste mulighed for at få det maksimale ud af mine penge, at jeg bruger en del af pengene på ting til mit lille firma, som kan straks-afskrives – ÆV

Vh. Peter

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 46696
Fra  John Hannover Skrevet kl. 22:30
Hvor mange stjerner giver du? :

du skal altså ikke kæmpe for at få underskud for at undgå skat - det kan gå helt galt. Det er da SUPER at have overskud og ja - så skat - og købe ting alene for at få bragt indtægt ned er i mine øjne helt tosset. Køb det som du SKAL bruge for at øge indtægten og absolut ikke andet - og husk lister over alt det du køber og straksafskriver da det jo ved lukning eller omdannelse, alt sammen skal ud igen - med moms osv

Husk også at det du sparer i skat jo er langt under halvdelen af prisen - resten har du selv betalt og ting taber jo også i værdi - så hold dig til det du virkeligt behøver

Du har ret i at faste underskud vil være EN af de ting skat kan se på ved vurdering af hobby virksomhed.

Væk med tanken om at overskud er skidt - det er godt - også selv om det udløser skat. Fint at købe ting du virkelig SKAL bruge og som øger fremtidig indtægt men ellers - køb need to have og vent med nice to have - og byg din forretning på omsætning og overskud

vh John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)