Hej Amino Jeg er en studerende, som primært gerne vil lave hjemmesider med henblik på salg til små virksomheder. Udover det vil jeg gerne lave mindre sider som f.eks boligportalen og DBA, hvor folk kan sælge sin arbejdskraft eller genstande til andre på siden og i bund og grund skære mellemmanden væk. Hvor der også vil være affiliate links. Det er primært for at træne mine færdigheder i at lave hjemmesider. Jeg regner ikke med at få solgt mine hjemmesider eller tjene mere end 5kr på mine portaler og links. Kan dog forstå jeg skal oprette et firma, for det er lovligt for mig at gøre nogen af disse ting? Er det rigtigt? Har umiddelbart læst mig frem til at det er en "Personligt ejet mindre virksomhed" jeg så skal oprette? Hvis jeg opretter et PMV firma og ikke har nogen udgifter eller indtægter, er der så noget jeg skal være opmærksom på? F.eks hvis jeg oprettede det idag, men det først i realiteten var aktivt om 15 måneder, ville jeg så kunne ignorere at jeg har firmaet indtil da eller skal jeg indberette tallet 0 til skat? Vil det koste mig noget at have et inaktivt firma uden indtægter og udgifter? Mvh. Khadras
|
Nej, du må godt gøre den slags ting uden at oprette en virksomhed - når bare omsætning i løbet af 12 måneder er under 50.000 kr. For så SKAL du oprette en enkeltmandsvirksomhed og lade dig momsregistrere.
Under 50.000 kr. kan du enten vælge at oprette et PMV eller blot udføre dine aktiviteter uden et CVR-nummer. Ved et PMV får du også et CVR-nummer - mens alle du ved alle dine salg som uregistreret skal bruge dit CPR-nummer i stedet.
Herudover er det jo vigtig at huske på at du også som uregistreret virksomhed skal betale skat af dit overskud. Skat betaler man fra 1. krone.