Nogen derude der ved hvordan man kontakter de kendte som Justin bieber , evt andre kendte sangere har tænkt på at kontakte deres manager men er der en anden måde man kan kontakte dem på?
Du skal igennem en masse gatekeepers. Hvis du bare kan få direkte kontakt til manageren er du heldig.
Hvis det er Justin Bieber, skal du nok starte med at kontakte hans pladeselskab. Derefter skal du have en helveds god undskyldning for at sekretæren sender dig "videre". Den person du efterfølgende kommer til at snakke med, er typisk en ansat på pladeselskabet. han/hun kan så (igen med god grund) sende dig videre til manageren, som så har direkte kontakt til Bieber.
Men det skal satme være en god grund til at du skal snakke med ham :) Derudover så husk, at langt de fleste forhandlinger om det ene og det andet ofte ordnes direkte af manageren.
Good luck :)
Alle vores drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi har modet til at følge dem!
Der findes nok ikke nogen enslydende opskrift på hvordan man får fat på kendte mennesker. De har vel forskellige måder at organisere sig på, da de er forskellige mennesker, har forskellige forretningsmodeller og tilgang til tingene - og også alt efter i hvilken branche de arbejder osv.
Det er f.eks. generelt nok nemmere at få fat på en skuespiller, da de jo lever at få tilbudt roller fra forskellige aktører og derfor må være mere åbne i deres kommunikation - hvorimod popstjerner bestemmer deres egen agenda, og derfor handler kommunikationen (eller mangel på samme) mere om at beskytte personerne fra at blive overrendt af allemulige tilbud.
Du må nok være lidt mere specifik omkring hvem det er du vil have fat i for at få et kvalificeret svar.
Først og fremmest er det jo ofte et spørgsmål om man har penge nok. Jeg kender ikke prislejet, men en A-list celebrity er ikke billig!
Du skriver heller ikke hvad formålet med kontakten skulle være. Formålet har jo nok også en del at sige, mht. hvor vanskeligt det er.
Der er personer som har et stort netværk i industrien, som kan fungere som mellemmand. Danske Claus Hjelmbak har stået for mange introduktioner mellem danske virksomheder og celebrities.
Min erfaring siger brevdue er den bedste chance. Dog skal du være opmærksom på hvornår jægerne må skyde duer. Det kan godt være du skal sende 4-5 stykker afsted i jagttid for at være sikker på der kommer minimum én due frem.
Hvis det skal være lidt seriøst. Så ville jeg nok henvende mig til nogle af de mindre navne i første omgang og den vej forsøge at komme videre. Jeg tror jeg ville kontakte en person som Remee, som har kontakterne og forelægge ham din idé.