Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Forening skal momsregistreres, hvad gør vi med forrige kvartals moms?

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)
Tilmeldt 20. Aug 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 11:26
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Amino
Først og fremmest undskylder jeg, hvis ikke dette er det rigtige forum at spørge om dette. 
Det drejer sig nemlig om en forening, men tror reglerne er de samme for alm. virksomheder. 
Det kan være at dette er et dumt spørgsmål, men jeg har søgt og søgt uden held, og I plejer at være rigtige gode til at hjælpe.

Jeg er netop blevet kasserer for en støtteforening til en friskole, som blev oprette i maj. 
Denne forening er pt. en frivillig forening, som ikke er momspligtig, men folkene omkring friskolen vil gerne have støtteforeningen momsregistreret.
Dette kan jeg ikke nå at gøre inden 1/9, hvorfor jeg er i tvivl om, hvad jeg gør med 2.kvartal? 
Skal man medtage dette, når næste periode skal indberette? 
Eller er dette momsfrit? 

Må ærligt indrømme at jeg ikke har meget styr på dette, men jeg forsøger at virkelig at læse mig til mere viden. 
Så har i en henvisning, eller allerhelst svaret på mit spørgsmål, så ville jeg blive rigtig glad. 

Mvh
Lasse 

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47178
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:46
Hvor mange stjerner giver du? :

Du kan momsregistrere med 1/9 som dato og lidt efter 1/9 men i alle fald - uanset hvad så er det fra den dag du er momsregistreret at du har købs og salgsmoms med og ikke før og ved afslutning af den momsperiode vil du så skulle indberette den konkret købs og salgsmoms som har været i perioden - den helt konkret bare , så datoen er ikke i den sammehæng afgørende

vh John Hannover

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 11:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Lasse_Aagaard:

Jeg er netop blevet kasserer for en støtteforening til en friskole, som blev oprette i maj. 
Denne forening er pt. en frivillig forening, som ikke er momspligtig, men folkene omkring friskolen vil gerne have støtteforeningen momsregistreret.
Dette kan jeg ikke nå at gøre inden 1/9, hvorfor jeg er i tvivl om, hvad jeg gør med 2.kvartal? 
Skal man medtage dette, når næste periode skal indberette? 
Eller er dette momsfrit? 

Hvis du vælger at momsregistrere foreningen fra og med maj måned, vil du også skulle indberette for perioden på tastselv. Samtidig skal der også foretages momsberegning på alle posteringerne i dette kvartal. Så hvis du ikke kan nå at få styr på NemID, bogholderiet, m.m. som skal bruges til det praktiske omkring selve indberetningen inden 1/9, gå næsten ud fra det er bogføringen som mangler eller? (For den digitale del med registrering osv. tager jo ikke mange dage)

Hvis du momsregistrerer dig fra maj efter 1/9, skal der stadig laves en indberetning for 2. kvartal. Hvis du laver den ligeså snart du har adgang til tastselv giver det ikke et gebyr for sen indberetning, men der vil komme en renteberegning på skattekontoen af et eventuelt tilsvar.

 

Nu ved jeg ikke hvor omfattende jeres aktiviteter har været i 2. kvartal, men hvis de har været begrænsede (momspligtig omsætning under 50.000 kr. og/eller ingen eller små udgifter som giver fradrag) Så kunne i jo eventuelt vælge at lade foreningen momsregistrere fra og med 3. kvartal i stedet! Alt i 2. kvartal er dermed uden momsberegning.

Tilmeldt 20. Aug 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 12:05
Hvor mange stjerner giver du? :

Okay, tak skal i begge have for jeres svar.
Grunden til at jeg tror jeg ikke kan nå det inden d. 1/9, er fordi jeg først har bestilt NemID i denne uge, og ikke regnede med at jeg så kunne nå det. 

Jeg vidste ikke at det var muligt at oprette momsregisteringen med tilbagevirkende kraft (altså til maj-måned). Såfremt dette er valgfrit, så handler det vel om hvad der giver mest mening økonomisk set. 

Jeg blev en del klogere, tak! 

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 12:14
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Lasse_Aagaard:


Jeg vidste ikke at det var muligt at oprette momsregisteringen med tilbagevirkende kraft (altså til maj-måned). Såfremt dette er valgfrit, så handler det vel om hvad der giver mest mening økonomisk set. 

Helt enig, du skal dog stadig overholde registreringsgrænsen.

Så hvis din omsætning allerede i 2. kvartal er oversteget 50.000 kr., så skal du have lavet en momsregistrering med tilbagevirkende kraft.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47178
Fra  John Hannover Skrevet kl. 12:31
Hvor mange stjerner giver du? :

og om at dine indtægter så skal være med moms fra det tidspunkt du har registreringen - både indtægter og udgifter så

vh John H

Tilmeldt 20. Aug 15
Indlæg ialt: 7
Skrevet kl. 15:19
Hvor mange stjerner giver du? :

Da jeg forventer, at vi har en omsætninger på over 50.000 kr. over en 12 måneders periode, så bør jeg vel i såfald få lavet momsregistrering fra maj, ikke?

Det er heldigvis ikke fordi det er det store arbejde, jeg vil bare sikre mig at det går ordentlig til. 

Jeg takker igen, for jeres svar.

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 15:41
Hvor mange stjerner giver du? :

Lasse_Aagaard:

Da jeg forventer, at vi har en omsætninger på over 50.000 kr. over en 12 måneders periode, så bør jeg vel i såfald få lavet momsregistrering fra maj, ikke?

Forventning i sig selv er ikke nok til at opfylde pligten til registrering!

Så hvis du ikke med sikkerhed ved at du rammer mindst 50.000 kr. i omsætning over et rulende år, eller faktisk har haft en omsætning på 50.000 kr., ligger du stadig indenfor rammerne af registreringsgrænsen og kan derfor vælge om du vil registrere nu eller med tilbagevirkende kraft.

 

Så jeg vil holde på de forrige indlæg, og bruge lidt økonomisk fornuft i forhold til om det kan svare sig. Har i eksempelvis haft nogle høje opstartsomkostninger kan det være en idé at få fradrag for dem, men har derimod ikke været hverken det ene eller andet så er der måske ingen grund til at registrere sig fra maj.

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47178
Fra  John Hannover Skrevet kl. 15:45
Hvor mange stjerner giver du? :

Jesper_nl:

Forventning i sig selv er ikke nok til at opfylde pligten til registrering!

Så hvis du ikke med sikkerhed ved at du rammer mindst 50.000 kr. i omsætning over et rulende år, eller faktisk har haft en omsætning på 50.000 kr., ligger du stadig indenfor rammerne af registreringsgrænsen og kan derfor vælge om du vil registrere nu eller med tilbagevirkende kraft.

Den er vi jo så som du ved, ikke helt enige om. Teksten i den juridiske vejledning siger man skal registrere når det er ÅBENLYST - og det kan det vel være både i en forventning og i en - med sikkerhed

Jeg er enig i, at hvis vi taler små tal over, har det ikke betydning, men anbefaler, at hvis det er helt åbenlyst man vil komme over 50.000 kr på 12 mdr rullende, så registrer så snart det er helt åbenlyst, og undgå risiko. Skats tolerance er ikke stor, hvis der ikke registreres og det var åbenlyst (f.eks. man omsætter for 50.000 på 6 mdr og det hele tiden er steget, men venter til 51.000 med registrering - det giver en vis risiko for moms af de første penge også

Ligefrem bagudregistrer hvis man ikke har overskrevet tror jeg heller ikke er nødvendigt - det må bero på vurdering af fordele og ulemper

vh John H

Tilmeldt 19. Jan 15
Indlæg ialt: 2268
Skrevet kl. 16:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Cookie - John Hannover:

Ligefrem bagudregistrer hvis man ikke har overskrevet tror jeg heller ikke er nødvendigt - det må bero på vurdering af fordele og ulemper

vh John H

Helt enig, ingen grund til at registrere bagud hvis ikke der ligger en stor anlægsinvestering eller lign. som giver adgang til noget købsmoms.

Side 1 ud af 2 (12 indlæg)