Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Papir til storformatsprinter til plakater.... billigt... hvor?

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 21. Nov 11
Indlæg ialt: 131
Skrevet kl. 18:03
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg skal printe en 40-50 plakater på 60 x 90 cm ud på min Epson Stylus Pro 7600

Er der nogen der kan anbefale et sted hvor jeg kan få noget fornuftigt papir og til en god pris.

Normalt bruger jeg noget fotopapir på 270 gr mener jeg hvis jeg husker rigtigt som er rimeligt tykt og ikke billigt for en rulle på 30 m.

Det behøver måske ikke være så kraftigt når det skal være til plakater (idol-plakater) der skal i en ramme eller op og hænge på drenge/pigeværelset.

Men det skal jo stadig være i orden når det gælder farver og holdbarheden.

Er der nogen der kender et sted på nettet eller kan anbefale mig noget papir?

/Magnus

Fra Odense
Tilmeldt 7. Nov 13
Indlæg ialt: 435
Fra  DEBEO.dk Skrevet kl. 21:37
Hvor mange stjerner giver du? :

Prøv Print4U.dk

jeg kender ejeren, og de gør det godt.

om de lige har det du søger, skal jeg dog ikke kunne udtale mig om.

Alle vores drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi har modet til at følge dem!

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 21:59
Hvor mange stjerner giver du? :

  Det er noget tricky med sådan en vandbaseret blækprinter som Epson.

Der er ingen diskussion om at den print-kvalitet som printeren kan leverer er super.
Men det kræver det rigtige papir.

Jeg har igennem mine mange år i branchen prøvet rigtig mange forskellige papirtyper til bl.a. Epson-printerne.
Og jeg må bare konkludere at det bedste papir, der lige til disse printere, er Epsons eget.

Printer-drivernes indbyggede farveprofiler er helt afstemt med printeren og Epsons egne papirtyper, hvorved farverne står næsten lige i skabet uden at du skal ud og investere i dyrt udstyr til farvekalibrering m.m.
Endvidere tørrer farven godt på papiret uanset hvilken opløsning eller hastighed printeren kører med - igen fordi printer og papirtype hænger sammen.

Jeg har prøvet rigtig meget 3.part papir hvor der er blevet lovet guld og grønne skove, men alligevel er vi endt tilbage ved Epsons eget papir. Enten fordi det andet papir teknisk set ikke fungerede i printerne (farven trængte igennem papir, flød ud eller bare så underlig hvor f.eks. en dyb sort kun kunne blive grå fordi papiret sugede for meget), eller fordi det gav nogle skæve farver med de eksisterende farveprofiler.

Så jeg vil i hvert fald anbefale dig at få en papirprøve til at prøve at printe på, hvis du vil forsøge med andet papir end Epsons. Test den af først.
Hvis leverandøren er seriøs og kan stå inde for at det er noget papir du vil kunne bruge, så vil de heller ikke have noget problem med at sende dig en papirprøve som du selv kan prøve at printe på.

Det er fuldstændig det samme vi gør i MediaMouse. Vi har dog kun to Epson-printere stående og de kører udelukkende på Epsons HQ fotopapir.
Men vi har mange andre større storformat-printere stående med forskellige farvekonfigurationer og blæktyper. Og ved disse tager vi aldrig et nyt medie ind i huset, hvad enten det er folie, papir, canvas eller andet, med mindre leverandører har givet os mulighed for at test mediet intensivt.
Nogle af de typer medier vi har i huset koster helt oppe på den anden side af 10.000 kr. for rulle. Og sådan en køber vi ikke hjem, for efterfølgende blot at konstatere at den ikke fungerer til det vi skal bruge den til.

Så det var ikke en henvisning til hvor du kan finde papir - men et tip til ikke blot at tage papirleverandørens ord for gode varer. Test papiret inden du køber det.

/Jesper

Fra Århus
Tilmeldt 22. Dec 05
Indlæg ialt: 167
Fra  Illux.dk Skrevet kl. 12:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Indy

Du kan overveje at ringe til vikiallo.

Vi har dog kunder der får printet plakater ved os, på vores UV-printer, selvom de har vandbasserede eller eco-solvente printere. Grunden er, at både blæk og medier til UV-print er væsentlig billigere end eksempelvis til vandbasserede.

Du er velkommen til at skrive til os, hvis du vil have et tilbud.

Fordelen ved UV-print er også at det er vandfast, falmer ikke og har en mere hårdfør overflade end vandbaserede prints.

Venlig hilsen Nees - Business Development Engineer Medejer af Illux A/S, Elefantprint.dk og AntHouse Production.

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)