Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Bygninger - afskrivninger - vedligehold - drift

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 20. Mar 15
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej 

Jeg er i mit firma købt en ejendom og er på 3 år i gang med at renovere den. Min revisor siger at jeg på et eller andet tidspunkt skal slå en streg i sandet og sige at bygningen er taget i brug, og det bliver pr. 1/4 2015.

Hidtil har jeg ikke trukket udgifter fra, men bogført dem som tilgang under aktiver. F.eks. Ejendom købt for 1 million og vedligeholdt for 1 million. Så nu står den bogført til 2 millioner.

På ejendommen har jeg 2 firma'er med fælles kontor. Det ene firma ejer ejendommen og det andet firma er der bare gratis. Der er desuden køkken, festlokaler osv. i bygningen som lejes ud som forsamlingshus.

Ny taler min revisor om afskrivninger og det kan jeg ikke helt finde ud af. Jeg mener ikke umiddelbart det er relevant. så vid jeg har forstået kan man ikke afskrive skattemæssigt på en ejendom med den type anvendelse og regnskabsmæssig afskrivning skal vel afspejle en reel faldende værdi som jeg ikke kan se vil ske.

Jeg vil derfor gerne have nogle indput vedr. de afskrivningsmæssige aspekter af sagen.

Mht. til forbedring, vedligehold og drift vil jeg gerne høre, om der findes en klar definition af hvordan man skelner mellem de 3 ting og hvordan man bogfører.

Umiddelbart er min forståelse sådan:

- løbende udgifter til strøm, varme, vand, rengøring osv. er drift og kan trækkes fra

- ting der fornyes pga. slid eller går i stykker, men som ikke løfter ejendommen til en højere værdi end før ibrugtagningen er vedligehold og kan trækkes fra. F.eks. er mit oleifyr lige løbet tør - det medførte at cirkulationspumpen brød sammen. Jeg forventer at udgiften til at udskifte pumpen kan trækkes fra?

- Forbedringer kunne være, at jeg bygger et pulterkammer om til et køkken. Denne udgift ville jeg ikke trække fra, men bogføre som tilgang under aktiver.

Jeg synes selv det er ovenstående 3 eksempler er logik for perlehøns, men er det i virkeligheden noget vrøvl?

Hvis taget på ejendommen skal skiftes om 7 år rækker min logik for perlehøns ikke længere. Hvordan skal det bogføres?

Fra 3400 Hillerød
Tilmeldt 12. Aug 09
Indlæg ialt: 16
Skrevet kl. 09:42
Hvor mange stjerner giver du? :

Lyt til din revisor og hvis ikke du stoler på ham så brug (evt. bare i denne sag) en anden. Dette er rimeligt kompliceret og kan hurtigt blive dyrt i forhold til revisionsregningen.

Tilmeldt 20. Mar 15
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 10:56
Hvor mange stjerner giver du? :

Det handler slet ikke om at jeg ikke stoler på min revisor.

At kalde det rimeligt kompliceret er vist relativt og jeg anser det ikke vor at være særligt kompliceret.

Det handler udelukkende om at jeg som ansvarlig direktør har brug for at forstå det her og i sidste ende er

det mit ansvar at ejendommen er bogført med en værdi der svarer til en reel værdi. Hvis min revisor skulle

til at blande sig i det, burde han måske være ejendomsmægler.

Derfor vil jeg gerne hør andres mening.

Jeg har selv fundet en definition på begreberne forbedringsudgifter, vedligeholdelsesudgifter på http://www.tax.dk/lv-2012-1/lve/E_K_2_4.htm 

som nogenlunde svarer til min logik for perlehøns, så den del af spørgsmålet udgår, men spørgsmålet om afskrivning består.

Min umiddelbare vurdering er, at hvis jeg sørger for at vedligeholde ejendommen efter ibrugtagningen, så den ikke forfalder, så vil der ikke være 

behov for at foretage regnskabsmæssige afskrivninger.

Tilmeldt 11. Jan 14
Indlæg ialt: 320
Skrevet kl. 14:07
Hvor mange stjerner giver du? :

Du skal afskrive på bygninger hvis det er et selskab

Tilmeldt 31. Jan 09
Indlæg ialt: 171
Fra  Redmark Skrevet kl. 15:18
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Revisoreleven, selve den juridiske ejerform har intet med at gøre om der skal afskrives regnskabsmæssigt eller ej. Det styres af Årsregnskabsloven. Hvis regnskabet udarbejdes efter årsregnskabsloven - og det skal det når der er tale om en virksomhed (minimum klasse A), så SKAL der foretages regnskabsmæssige afskrivninger. Og det uanset om spørgeren synes ejendommen ikke undergår nogen værdiforringelsen. Det ligger der flere udtalelser fra Erhvervsstyrelsen om.

Noget andet er så de skattemæssige afskrivninger som følger et helt andet regelsæt. Her er det spørgsmålet om bygningen anvendes til et afskrivningsberettiget formål. Det vil kontordelen som udgangspunkt ikke være, men jeg er lidt usikker på den del, der lejes ud til forsamlingshus. Men det må spørgerens revisor jo finde ud af - det er bla. det han har ham til Smile

32 års erfaring indenfor revision, regnskab, skat, IT, rådgivning mv.
Partner i www.redmark.dk

Tilmeldt 20. Mar 15
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 15:49
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Henrik

Tak for svar - jeg er sikker på du har ret, og jeg havde godt nok en fornemmelse af at min logik for burhøns ikke slog til. 

At der skal afskrives uanset om ejendommen undergår en værdiforringelse, det må vist være logik på græsk (jeg forstår ikke græsk).

Men her er nok en situation hvor jeg ikke behøver at forstå - jeg skal bare vide at sådan er det. 

De skattemæssige afskrivninger springer jeg over. 

Tilmeldt 11. Jan 14
Indlæg ialt: 320
Skrevet kl. 16:00
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg er nu ret sikker på at der ikke SKAL regnskabsmæssigt afskrives på bygninger for regnskabsklasse A, hvorimod det er et krav for regnskabsklasse B.

Er du sikker på at der SKAL afskrives Henrik - også for virksomheder i regnskabsklasse A?

Tilmeldt 20. Mar 15
Indlæg ialt: 5
Skrevet kl. 16:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Revisorelev

Interessant spørgsmål - selv om jeg ikke er sikker på om det er relevant for mig.

Min virksomhed er et anpartsselskab der er så lille, at jeg har fravalgt revision. 

Er jeg så regnskabsklasse A eller B?

Tilmeldt 11. Jan 14
Indlæg ialt: 320
Skrevet kl. 16:38
Hvor mange stjerner giver du? :

Du er omfattet af regnskabsklasse B.

Du skal derfor foretage afskrivninger eventuelt på baggrund af en scrapværdi du vurderer bygningerne altid vil have.

Tilmeldt 31. Jan 09
Indlæg ialt: 171
Fra  Redmark Skrevet kl. 13:21
Hvor mange stjerner giver du? :

Revisoreleven, jeg er til gengæld ret sikker på, at det er Erhvervsstyrelsens holdning, at der SKAL afskrives på bygninger, når der er tale om erhvervsvirksomhed - også i regnskabsklasse A. Dette begrundet i det retvisende billede, som jo er en af de overordnede regler i årsregnskabsloven, og som gælder alle regnskabsklasser. Så selv om regnskabsklasse A virksomheder ikke skal anvende indregnings- og målingskritierierne i Årsregnskabsloven, så skal de overholde det retvisende billede.

Du kan f.ek.s læse Erhvervstyrelsen vejledning til udarbejdelse af Årsrapport for en andelsboligforerning (A/B'ere skal aflægge efter ÅRL regnskabsklasse A).https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/regnskabsvejledning_2015.pdf

I vejledningens side 5 skriver Erhvervsstyrelsen "Der skal afskrives på eksempelvis inventar over den forventede brugstid, men der er ikke krav om afskrivning på ejendommen (note 5) . " Og i sidefoden står i note 5 "Hermed adskiller andelsboligforeninger sig fra almindelige erhvervsvirksomheder, organiseret i eksempelvis aktie- og anpartsselskaber, og andre virksomheder, der aflægger årsregnskab efter regnskabsklasse A. " Læg mærke til at A/B kan jf vejledningen undlade af afskrive på ejendommen, MEN at de dermed adskiller sig fra andre erhvervsvirksomheder - der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A.

Så at A/B kan udlade afskrivning er altså en undtagelse netop de har og dermed kan du modsætningsvist slutte, at det er Erhvervsstyrelsen holdning, at der SKAL afskrives også i regnskabsklasse A, når det er en erhvervsvirksomhed. Det har de også udtalt i andre udtalelser, som jeg ikke lige pt. kan finde.

Nu er spørgerens virksomhed så i selskabsform og dermed under regnskabsklasse B og så er der jo ingen tvivl om, at han skal afskrive på bygningen. Og overser revisor, at der ikke er foretaget afskrivning koster det ham en bøde på kr. 20.000 (hvis han bliver fanget i kvalitetskontrollen) - ja ikke let af være revisor.Tongue Tied

32 års erfaring indenfor revision, regnskab, skat, IT, rådgivning mv.
Partner i www.redmark.dk

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)