Hej, Håber jeg kan få lidt hjælp af jeres kyndige hjerner! :) Jeg skal oprette enkeltmandsvirksomhed og er i tvivl om hvilken type moms jeg skal vælge, normal moms eller udelukkende eksport? "I det tilfælde skal ikke du beregne dansk moms. På fakturaen skal du anføre køberens momsnummer og notere, at der er tale om "reverse charge". Du skal anføre fakturabeløbet i rubrik C på momsangivelsen." - Betyder det, at jeg bare skal anføre min arbejdsgivers VAT nr. på min faktura og så anføre i mit momsregnskab, at arbejdsgiveren betaler momsen og således ikke indgår i det beløb jeg får udbetalt? (- Eller skal jeg stadig betale 20% af min løn som moms?) |
Hej Nanna,
Først og fremmest når du er indenfor EU´s grænser skal du ikke eksportregistreres. Men du skal i stedet registreres som almindelig dansk momsregistrering.
Som du også har læst andre steder, så laver man fakturaen til sin kunde uden moms og der skal skrives "reverse charge" eller lign. på fakturaen, og køberens momsnummer skal også påføres.
I forhold til momsangivelsen er det ikke rubrik C (den er umiddelbart til omsætning udenfor EU) som din omsætning til kunden skal anføres. Men du skal i stedet anvende rubrik B når kunden er indenfor EU´s grænser.
Derudover har du 2 yderligere pligter, henholdsvis listeindberetning samt momsnummer-validering.
listeindberetning: et indberetningsskema som du laver efter du har indberettet momsen, og der anfører hvilke EU-momsnumre du har solgt til og hvor meget du har solgt for til dem.
momsnummer-validering: du har pligt til at sikre dig din modtagers momsnummer er gyldigt, dette tester du via et link på tastselv på skat.dk (ligger samme sted som de andre momsfunktioner). Hvor tit skal du så gøre det? umiddelbart hver gang du skriver en ny faktura, men hvis det er en velrenommeret virksomhed, så ville jeg nok nøjes med at gøre det i forbindelse med du alligevel skal indberette momsen.