Hej David,
Restbeløbet står i den udenlandske valuta i min version af Dinero.
Hvis det bare var så let, som jeres vejledning gør det, ville det kræve, at jeg havde et restbeløb i DKK, som jeg kunne håndtere ved pågældende konto 1450.
Hos mig er restbeløbet 0 kroner i den fremmede valuta efter at beløbet er blevet betalt i den fremmede valuta.
Istedet for vil jeg mene, at jeg skal lave en mellemregning mellem kontoen for debitorer, og den konto, der hedder 1450 Kursdifference.
I nedenstående situation var tilfældet, at en norsj kunde havde modtaget en faktura på 625,76 d. 13/1 2015. På daværende tidspunkt blev dette beløb bogført som et tilgodehavende hos en debitor på 502,88.
Den 21/1 indbetaler kunden NOK 625,76, som veksles til DKK 525,33.
Da fakturaen nu er betalt i Dinero, med en difference på NOK 0, men med et beløb på DKK 525,33, så bogfører Dinero denne indtægt i debitorregnskabet, hvor der så pludselig er et overskud på DKK 22,45.
For at fjerne dette "overskud" fra debitorkontoen laves nedenstående, hvorved debitorkontoen går i 0, mens 1450 Valutakursdifferencer eksport, tilføres de 22,45, som der er indbetalt for meget.
Disse 22,45 kan så bruges til at dække alle underskuddene ifm. valutakursdifferencer, der ikke er i mit favør.
Den vejledning Dinero har lavet inden for området mener jeg må være forkert, idet eksemplet lader som om, at der er udstedt en faktura i USD, men det er der slet ikke, i pågældende eksempel, hvor der er udstedet en faktura i DKK, som man så lader underbetale.
Ellers ville restbeløbet (i eksemplet) have været i USD.
