Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Import med tryk på?

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)
  • 1
Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 18:09
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

 Er der nogen der ved hvilke af disse former for tryk der har den bedste kvalitet?

 - Silkscreen printing

 - Heat transfer printing

 - Heat sublimation printing

 Hilsen

Grosen

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 18:42
Hvor mange stjerner giver du? :

  De har alle hver deres fordele og samtidigt også hver deres dårlige sider.

I og med at du nævner disse tre specifikke tryk-teknikker i en sammenhæng, så går jeg ud fra at det er tekstil-tryk som vi er ude i?

Screen-printing - Den gode gammeldags serigrafiske trykmetode med rammer. Den fungerer og kan give rigtig flotte tryk. Er velegnet til tryk nede fra en farve og ellers op til flere farver - f.eks. 4-farve CMYK. Teknikken kan bruges til tryk på nærmest alt sålænge der er tale om en plan flade (væg, tøj, folie m.m.). Ulempen er dog at teknikken er forbundet med en række dyre opstartsomkostninger og derfor er den ikke egnet til tryk i meget små eller unikke oplag.

Heat-trasfer-printing - Også det vi kalder Solid Transfér her i huset. Meget holdbart tryk og derved egnet til f.eks. arbejdstøj. Kan laves i oplag helt nede fra ét eksemplar da det ikke er forbundet med syndelige opstartsomkostninger. Teknikken er god til tryk i få solide farver. Man kan f.eks. ikke trykke i raster og derved ikke lave sådan noget som glidende farveovergange. Da der benyttes varme til at lave overførelsen, så kræver det at tekstilet kan tåle denne opvarmning. Tryk på f.eks. nylon er ikke ret godt med denne teknik.

Heat-sublimation-printing - Også kaldet DyeSublimation er ligesom ovenstående velegnet til tryk helt nede fra ét unikt eksemplar. DyeSublimation laves typisk i fuld 4-farve (CMYK) og foregår ved at der sker en kemisk reaktion når farven kommer i kontakt med tøjet og opvarmes. Denne reaktion indfarver fibrene i tøjet. Den direkte ulempe er dog, at man ikke kan trykke farven hvid og er derfor afhængig af den hvide grundfarve som tekstilet i sig selv danner. Derfor er teknikken kun egnet til hvidt tøj. Man kan også trykke på f.eks. gråt tøj, men det giver nogle skæve farver, da den hvide bund mangler. Trykket har ikke helt den samme holdbarhed som Solid Transfer.

Jeg håber at ovenstående info har kastet noget lys over sagen Smile.

/Jesper

Fra Hinnerup
Tilmeldt 26. Oct 05
Indlæg ialt: 707
Skrevet kl. 19:34
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg vil på ingen måder anfægte Jespers (som sædvanligt) gode indlæg, men mener at det skal nævnes at indenfor Heat-transfer findes rigtigt mange forskellige typer, alt efter hvad man skal bruges tøjet til. Der findes f.eks en transfer til nylon, en som kan tåle industrivask, en som er fleksibel og derfor velegnet til sportstøj, o.s.v.  o.s.v.

 

 

Fra Allerød
Tilmeldt 28. Mar 05
Indlæg ialt: 3352
Fra  MediaMouse ApS - Trykkeri Skrevet kl. 20:00
Hvor mange stjerner giver du? :

  Helt enig. Der findes rigtig mange endda. Flock, transflex, poly, moda, allmark for blot at nævne nogle af dem.

Men er det tekstiltryk der bliver spurgt om? Teknikkerne kan trods alt bruges til tryk på andre materialer - men lige de 3 nævnte er dog, som jeg tidligere skrev, primært benyttet inden for tekstil - med undtagelse af screen-printing som kan bruges til 117 ting.

/Jesper

Tilmeldt 2. Aug 06
Indlæg ialt: 10
Skrevet kl. 08:50
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

 Mange tak for hjælpen!

 Hilsen

Grosen

Side 1 ud af 1 (5 indlæg)