Hej alle Amino'er Jeg har arbejdet med IT som hobby og professionelt siden 1984, som 12-årig, først på ren computerspil basis, siden med PC hardware og software, Internet, support, fejlsøgning, log filer m.m. Hurtigt mistede jeg interessen for spil, men fik stor interesse for programmer, tools m.v. I dag arbejder jeg stadig med IT, men jeg har tænkt på, om jeg måske kan bruge min erfaring og interesse til at starte et nyt firma op... da jeg selv føler, at jeg er super skarp til at teste software funktionalitet, hjemmeside funktionalitet, mobil apps m.v. Se hvad der virker godt, og ikke mindst hvad der ikke virker optimalt, finde deciderede bugs, samt hvilke funktioner eller områder der helt mangler, også imod konkurrenter af lignende sider, og hvad man kunne forvente som kunde / bruger af softwaren, hjemmesiden, app'en m.v. En del af alt dette er jo, at gennemteste alt 100%, og mere end én gang på flere måder, så man finder de områder der ikke er optimale. Jeg tænker i den forbindelse, at det man kender som TESTER, er en del af det, men også at QA = QUALITY ASSURANCE er en anden del. Så hvis man starter som selvstændig, så vil kunderne måske også forvente, at man har en vis uddannelse og indsigt i hvilken struktur, metoder, fremgangsmåder, som man benytter for sådanne test og QA opgaver - når man arbejder for professionelle kunder, hvor man fakturerer for det udførte arbejde, indtil eller efter opgaven er løst. Men omvendt, så føler jeg mig særdeles super skarp, og skal nok kunne bidrage med en værdifuld test og QA for hvad som virker fint, hvad som halter, hvad som mangler helt, gode idéer til noget helt nyt, som man kunne tænke for at udvikle produktet fremover (software, hjemmeside, mobil app). Men da jeg sidder alene med denne idé, måske med tunnelsyn, så vil jeg gerne høre jeres andres mening om sagen; Kan man starte op som iværksætter alligevel uden certificeringer m.v., og er der overhovedet brug for sådan en konsulent virksomhed til at rådgive og teste for andre virksomheder og udviklere... og hvilken timepris bør jeg starte med, for jeg har overhovedet ingen erfaring for området professionelt... andet end jeg ofte sidder og tænker hvor meget software, hjemmesider og mobil apps, som ikke virker optimalt, og mangler konsekvens og funktionalitet, og som kunne gøre så meget mere for at forbedre deres produkt / service til brugerne / kunderne... men jeg ved også, at mange firmaer har ansat deres egne testere eller QA personale, og andre hyrer anerkendte virksomheder som f.eks. Test Huset... så er lidt i tvivl, for jeg vil i første omgang starte op sideløbende med mit nuværende job, for at have en fast indkomst ved siden af... men jeg kan godt udføre noget af arbejdet / møder m.v. indenfor normal arbejdstid, fordi mit nuværende faste job er rimelig frit, og jeg selv bestemmer over min arbejdstid. På forhånd mange tak. De bedste hilsner :) Mr. Tee |
Hej Mr. Tee
Succes afhænger ikke af ideen, men af hvem der udfører den :-)
Dog... De fleste virksomheder jeg kender til som mangler testere, bruger ofte studerende til dette. Jeg tror ikke du får helt nemt ved at skaffe dig en solid kunde kreds uden nogen erfaring eller uddannelse. Man skal dog aldrig sige aldrig.
Men det lyder måske som om du er god til at lave analyse, designs, analysere brugsmønstre og definere bruger adfærd. Måske du skulle finde et godt projekt at kaste dig over, eller eventuelt tage datamatiker uddannelsen. En del af dette består i at analysere brugsmønstre og definere programmel funktionalitet ud fra dette.
Uanset hvad du beslutter, så held og lykke med det :-)