Hej Michael,
Noget af det, som vi havde størst succes med dengang vi startede Meebox, var at være tilstede og synlige hvor kunderne er. Identificér din profil og dine kunders profil, og vær tilstede og tilgængelig hvor de er.
Du skal naturligvis sørge for, at alt er ok i dit "bagland", så du er klar til at modtage kunder. Det vil sige, at din hjemmeside er helt klar. Dine produkter er klar og fungerer. Din ordreprocess er snorelige. Din kundeservice fungerer. Alle de ting, som du står for, skal være helt klar. Hold hvad du lover, og lad være med at love noget, som du ikke kan holde!
Lad være med at kaste bunkevis af penge efter google adwords eller facebook ads. Jeg tror ikke på, at du på nuværende tidspunkt får nok ud af det.
Jeg har selv for nogle år siden drevet gamehosting, dengang med primær fokus på Counter-Strike, men også med en del Minecraft hosting. Min erfaring fra dengang er, at dit ry og rygte er alt. Sørg for, at dine servere kører ordentligt, for hvis ikke de gør det, får du høvl. Vær hvor gamerne er. Jeg kender ikke de store minecraft fora, men det er der, du vil bruge din tid. Opret en bruger, hjælp folk (også med ting, som ikke er direkte relateret til dit firma), vær tilstede, vær venlig, optjen en masse goodwill på den måde og sørg for, at du har en reference til dit firma i din signatur. Så tror jeg, at der kommer meget helt af sig selv. Du viser dig som en venlig og hjælpsom ekspert, og det vil potentielle kunder huske, når de skal vælge Minecraft udbyder næste gang.
Giv det tid og lad være med at skynde på tingene. Hellere langsomt og korrekt end hurtigt og sjusket. Så skal det nok gå!
Held og lykke! :-)