Hej Carsten
Tak for kritikken - altid godt at blive holdt i ørerne
, men som jeg skrev, så havde jeg ikke undersøgt den konkrete hjemmeside, som der blev henvist til - men nævnte blot at selskaberne har pligt til at oplyse deres identitet, fysiske adresse, telefonnummer, mailadresse osv - Ellers er siden ikke i overensstemmelse med den nuværende forbrugeraftalelov. Som jeg hører spørgsmålet, så fremgår disse oplysninger ikke af hjemmesiden - eller også er de skjult, hvilket heller ikke er ok, da oplysningerne skal fremgå på klar og forståelig måde.
Vedr. tilbagebetalingspligten skal den erhvervsdrivende tilbagebetale en eventuel modtaget betaling uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor den erhvervsdrivende modtager meddelelsen om fortrydelsen. Bestemmelsen skal dog ses i sammenhæng med stk. 4, hvoraf det fremgår, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde beløbet, indtil varen er modtaget retur, eller indtil forbrugeren har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst. Dvs. ud fra de info, som vi har, så har den erhvervsdrivende i dette tilfælde handlet i strid med forbrugeraftaleloven.