Hej Jeg var i banken forleden dag for at hente byttepenge til min forretning (kiosk). Det gør jeg ca. hver 4. uge. Men lige nøjagtig i mandags skete der noget, der ikke plejer at ske. Jeg havde bestilt 91 ruller af forskellig art. Og da damen ved skranken modtager mine penge og jeg får rullerne, siger hun: "og så skal du lige af med et gebyr". "Et gebyr", siger jeg. "Ja, det koster 15 kr. pr. rulle", siger damen og det var så der, at jeg næsten faldt død om. Hun stod i ramme alvor og ville ha' 1365 kr. for de byttepenge hun lige havde langet over disken. Jeg protesterede og vi diskuterede lidt frem og tilbage. Til sidst lod hun mig "slippe", da jeg bl.a. argumenterede med, at det ikke var blevet varslet. Men næste gang så........... Et af hendes argumenter havde bl.a. været, at det ikke var deres problem at mine kunder skulle ha' penge tilbage. Derefter havde vi en mindre diskussion omkring begrebet "service", men der kunne vi ikke blive helt enige. Nu er der nok nogen der vil mene, at jeg indtil videre har været heldig eller møgforkælet om man vil. At jeg hidtil har kunne hente byttepenge gratis i min bank. Og måske har de ret. Jeg tvivler ikke på, at banken har en udgift på at få leveret byttepengene. Og jeg vil til dels også synes at de måske kunne tillade sig at tage et eller andet beløb for ekspeditionen. F.eks. 50 kr. Så var det jo op til den enkelte om man vil hente byttepenge hver dag eller én gang om året. Hvis jeg fortsætter med at hente hver byttepenge som jeg gør nu, vil det koste mig 18-20.000 kr. om året. Jeg kommer kun fysisk i banken, når jeg skal hente byttepenge. Ellers plejer jeg ikke at genere dem ved skranken Derudover betaler jeg 11% på min kassekredit, så det er ikke fordi de ikke tjener penge på mig. Det kan godt være at det er rimeligt at jeg skal betale et eller andet for ydelsen, men jeg vil alligevel mene, at jeg har ret til at stejle over gebyrets størrelse. Er der andre her på Amino, som har en fysisk butik hvor I henter byttepenge i banken, som har lyst til at fortælle hvad I gi'r og hvilken bank I benytter? Rent faktisk vil det sige, at en rulle 50 ører til en værdi af 20 kr. lige pludselig koster 35 kr. Hilsen Anette P.S. Vi spørger også vores kunder om de har småpenge. Men alligevel har vi altså et behov for at supplere op med byttepenge en gang imellem. |
Puha ... sikke en service, har du overvejet at købe en pengeboks i kælderen og selv opbevare dine byttepenge? En tilpas sikker boks burde vel snildt kunne fåes for 18-20.000kr.
Alternativt, hvis ikke du tør have dem hjemme - så lej en bankboks i banken istedet ... men under alle omstændigheder lyder det i mine øre som om du har en af de 3 store danske banker som er ligeglade med deres kunder, prøv og se dig om efter en lille lokal bank og tag en snak med dem om dine behov. Det har jeg gjort og jeg har aldrig haft bedre bank!