Men hvis jeg en dag åbner en butik i gågaden, tager jeg ikke imod 50 øre.
Kan ikke helt finde ud af om du er ironisk
Det håber jeg 
Men en lille historie om 50 ører:
For mange herrens år siden, da jeg gik i byen i Jomfru Ane Gade i Aalborg, skete det en aften/nat at jeg ville købe en øl for mine sidste penge, inden det var tid til at trille hjem. Jeg husker det som om at det var på Hr. Nielsen, men det kan sagtens være at jeg husker forkert
Jeg bestiller min øl og lægger jeg mine småpenge på disken - 25 kr. tror jeg den kostede.
"Hvad vil du", siger han.
"Jeg vil gerne købe en øl", gentager jeg.
"Det kan du godt glemme", siger han i en, som jeg husker det, meget nedladende tone. "Dem ta'r jeg ikke imod".
Det skal siges, at der ikke kun var 50 ører. Der var også 5'ere, 2 kroner og 1 kroner. Men altså kun småpenge - ingen sedler.
Jeg har givetvis set rimelig målløs ud, men han så bare forbi mig og henvendte sig til næste kunde og jeg måtte gå med uforrettet sag.
Jeg har aldrig siden sat mine ben på Hr. Nielsen. Og når jeg de efterfølgende år så bartenderen på andre barer/pubs i byen (han skiftede åbenbart job), gik jeg igen. Han var rimelig nem at huske - han havde et meget karakteristisk overskæg. Eller måske gik jeg ikke altid igen, men jeg gik altid hen til en anden bartender 
Jeg kan godt forstå, at du stejler over at Shell ikke vil modtage dine store sedler. Hvis de synes den er for stor, kan de vel bare putte den ned i deres boks eller hvor de nu gør af dem. Men hvis du ikke har noget alternativt sted at handle er løsningen vel, selv om det er træls, at have mindre sedler med når du skal på Shell. Eller at handle ind på forhånd et andet sted.
Hilsen Anette