|
Et pladeselskab håndterer typisk alle opgaver vdr. indspilning, distribution og markedsføring af musik. De har (ofte) mange kompetente folk ansat, og de har et relativt stort rådighedsbeløb (til de store kunstnere). Med dit eget pladeselskab skal du håndtere de samme tre opgaver, men du er kun én mand, og du har formentlig kun et lille rådighedsbeløb. Derfor kan du umuligt gøre det lige så godt som de store. Men du kan komme et langt stykke af vejen for relativt billige penge:
1. Indspilning
Indspil i dit fede hjemmestudie og betal derefter en professionel for at masterere dine numre. Har du ikke et fedt hjememstudie, så kan du leje dig ind i et. Har du ikke et baggrundstrack til hver af dine musikstykker, så må du selve lave det, betale dig fra at få lavet det, eller teame dig op med en person der kan lave det.
2. Distribution
Glem alt om fysiske cd'er - det er for dyrt. Udgiv din musik selv, på eget website, på YouTube og/eller via fx digidi.dk (dvs. iTunes, Spotify m.v.).
3. Markedsføring
Facebook, mund til mund, website, via optrædener, send musik ud til radiostationer (fysiske eksemplarer på hjemmebrændte cd'er).
Alt ovenstående kan du i princippet gøre som privatperson, dvs. uden at oprette eget (enkeltmands)firma.