Ja nu er jeg så færdig med at registrere 2 x IVS, et Holding, og et Drift selskab. Jeg har valgt at gøre det selv, selv, så jeg vil gerne dele lidt ud af erfaringer omkring dette så det måske kan hjælpe andre igang. Der er nemlig ikke nogen grund til at betale for at få andre til at gøre det. Selve registreringen foregår online. Der er mange ting at tage stilling til, men der er sådan set ikke så meget der skal udfyldes. Det man skal være opmærksom på er at man på forhånd har stiftelsesdokument, vedtægter samt en eller anden form for kapitaldokumentation parat. Sidstnævnte kan blot være en erklæring fra dig med underskrift om at der er sat xxx antal kroner ind på en konto til formålet. Dette bringer mig videre til det næste der skal være styr på, nemlig en konto til virksomheden i banken, denne kan oprettes som "under stiftelse". Jeg kan forstå at nogen har haft problemer med dette, men jeg havde ikke problemer med det i min bank (Nordjyske Bank). Erhvervsstyrelsen har dette fine dokument der hjælper dig igennem selve registreringsblanketten: http://erhvervsstyrelsen.dk/file/447241/pixievejledning_registreringsblanketten.pdf d Det er sådan set nemt nok, man udfylder blanketten, vedhæfter ovennævnte dokumenter som eksempelvis PDF (bemærk at stiftelsesdokumentet og vedtægterne gerne må være på samme dokument, og at der ligger skabeloner til dette på nettet ved at google det). Når registreringen er gennemført skal man vente i 20 dage på at registreringen går igennem. Imidlertid er det min erfaring at det er en rigtig god ide at ringe til selskabsstyrelsen efter ca 1 uge for at høre hvordan det går. På det tidspunkt har din registrering også fået et Journalnummer og det er en god ide at få det da du skal bruge det senere (for nemheds skyld). Det virker nemlig som om at erhvervsstyrelsen først får fingeren ud af fugteren når man rykker efter registreringen. På dag 21 har du med garanti endnu ikke modtaget noget, og derfor skal man ringe til dem igen. Her vil man få at vide at man skal skrive en mail til dem, og forklare skriftligt hvorfor din registrering haster (det giver nemlig ikke sig selv). Herefter går det stærkt. Max 2-3 dage så har du en email med registreringen, cvr nummer, samt en regning på 670.- kroner for registreringen. Sådan registrerer man et IVS. Det er super enkelt, og der er masser af hjælp at få herinde, men også generelt hvis man ikke ved om man skal tage stilling til et eller andet i registrereringen, så google det. Kan klart anbefale at spare de 1500.- kroner man typisk betaler ekstra (oveni de 670) for at lade en revisor gøre det. Det tager sammenlagt 1-2 timer af din tid, og er ret nemt,. Mvh Ruben |
Med Dinero kan du nemt og hurtig oprette og sende fakturaer med vores intuitive mobil-app. Derudover er bogføringen en leg, og vigtigst af alt er, at du ikke behøver at have forstand på regnskab med Dinero.
Opret en gratis bruger på Dinero og kom i gang allerede i dag.