Det findes allerede i ret stor stil, ikke mindst her på Amino: Outsourcing.
Mit gæt er, at mindst 90% af webfirmaerne herinde, benytter sig af dette. Dvs. de køber en ydelse, fx. opsættelse af website; webshop; grafik, hos en billig udenlandsk grafiker eller webdesigner, og sælger den videre til en kunde. Eller sagt på en anden måde: De skaffer kunderne, aftaler hvad der skal laves, og opgaven sendes videre til billig grafiker/webdesigner/udvikler.
Læg mærke til alle dem på Amino som tilbyder logoér til under 500,- . Hver og én af dem, køber et billigt logo på Five'r, el. lign., eller de har måske en fast billig inder til at sidde og lave deres opgaver. De giver så 25-50,- og sælger det videre for 499,- . Det samme gælder de som tilbyder webshops i prisklassen < 5.000,-. Det er bare ikke noget man taler så højt om, så man kalder det ofte for "vores grafiker"; "vores udvikler"; "vores internationale samarbejdspartner" og videre i dén stil 
I din forretningsmodel er der så endnu et led (lad os kalde det "Mellemmanden") koblet på, som skal formidle kontakten mellem John Hansen og "X". Men John Hansen skal selv skaffe kunderne, og her har vi det første problem. Et decideret (og professionelt) webfirma som benytter outsourcing, har en hel masse viden om det produkt som de sælger, og kan kommunikere dette til deres kunder. Det har John Hansen ikke.
Kommunikationen mellem slutkunden, og "X", skal gå igennem to led: John Hansen og "Mellemmanden". Det er tungt og besværligt, og mit gæt er, at det ikke varer længe før John Hansen finder ud af, at han kan spare penge og tid, ved at samarbejde direkte med "X" og springe "mellemmanden" over.
Så nej, jeg tror ikke på idéen i den form som du fremlægger den.