Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Enkeltmandsvirksomhed og Aps samtidigt

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)
  • 1
Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 675
Skrevet kl. 17:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej,

For at spare bankgebyrer, 7000-8000 om året, har jeg fundet ud af, at det muligvis bedst kan svare sig for mig at have både en enkeltmandsvirksomhed og et Aps (holding-og-aps) samtidigt.

Er det tilladt?

Der behøver ikke at ske nogen handel mellem virksomhederne overhovedet, men de kommer til at lave stort set det samme.

I en tråd jeg fandt fra 2010 stod der, at det kunne man godt, men det er ved at være nogle år siden.

/anders

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47157
Fra  John Hannover Skrevet kl. 17:45
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 3 person

Hvis jeg forstår spørgsmålet rigtigt, så vil du vide, om du ud over at ha en enkeltmandsvirksomhed, må stifte og eje et ApS - eller vil to ApS, nemlig Holding ApS og drifts ApS og det korte svar er ja

Hvis du tænker på om din enkeltmandsvirksomhed må eje et ApS, så nej.

Omkostninger ved ApS som skal med i overvejelsen

  1. Stiftelse 675 kr til styrelsen og fra 0 (gør det selv) til vel 3.500 - 4000 kr for holding og drift ved hjælp udefra
  2. Erhvervskonto i bank -  oprettelse fra 0 til 2.000 kr og årligt, gebyr fra 0 kr til måske 2-3000 kr om året per ApS
  3. Arbejdsskadeforsikring lovpligtig for ejer/direktør i ApS - kan formentlig undværes hvis holding er rent finansielt, men i alle fald mindst 1 stk a ca 1200 kr pr år. (ikke lovpligtig i din enkeltmandsvirksomhed)
  4. Regnskab - fra 0 til 12.000 kr afhængigt af hvad du kan selv med årsrapport og selskabsselvangivelse - naturligvis i den høje ende med holding og billigere uden
  5. Erhvervsaffaldsafgift fra 0 til vel ca 1500 kr i driftsselskabet
Dertil kommer kapitalen, men det er ikke en omkostning men en pengeanbringelse.
venligst John Hannover

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Fur
Tilmeldt 27. Dec 07
Indlæg ialt: 549
Fra  LidtBedre Skrevet kl. 21:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Læs endelig indlæg fra John, det beskriver fint omkostningerne ved at starte et APS.

Forskellen på APS og enkeltmandsvirksomhed er bl.a.:

Enkeltmandsvirksomhed hæfter med alt hvad du ejer, APS med dit indskud.
Enkeltmandsvirksomhed er billigere at starte op, men kan blive dyrere i sidste ende.
For nogle samarbejdspartnere er enkeltmandsvirksomheder mere sikre end et APS, da privatformue o.l. kan være mere forpligtende end et indskud i et APS.

Med venlig hilsen
Viggo Poulsen

 

Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 675
Skrevet kl. 22:15
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kender godt forhold omkring Aps og enkeltmandsvirksomhed - ville blot vide om man kan køre begge dele samtidig :-)

Fra Fur
Tilmeldt 27. Dec 07
Indlæg ialt: 549
Fra  LidtBedre Skrevet kl. 22:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Hvis du ikke laver de to virksomheder som om de er samme firma, er der ikke noget i vejen med det. Selv har jeg Vipilon ApS (programudvikling, med holdingselskab) sammen med LidtBedre (Designer brugskunst & Unika Kunsthåndværk). Det kører fint, men det kræver en klar adskillelse imellem de to firmaer.

Med venlig hilsen
Viggo Poulsen

Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 675
Skrevet kl. 07:58
Hvor mange stjerner giver du? :

@Viggo Poulsen

Hvad mener du med laver dem som om de er samme firma?

Er der regler der beskriver hvornår det er tilladt, og ikke tilladt, at have Aps og enkeltmandsvirksomhed samtidig?

/anders

Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 675
Skrevet kl. 08:09
Hvor mange stjerner giver du? :

De to firmaer skal jo ikke handle med hinanden og deres regnskaber har heller ikke noget med hinanden at gøre. 

Det er bare praktisk at beholde enkeltmandsvirksomheden ift. handel med Sverige og Norge.

Fra Fur
Tilmeldt 27. Dec 07
Indlæg ialt: 549
Fra  LidtBedre Skrevet kl. 11:25
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Anders

Nu nævner du ikke noget om, hvorvidt de to firmaer har samme, eller næsten samme, navn. Hvis navnene er meget forskellige er der ingen problem. Hvis du derimod har samme navn kan du få problemer. Lad os sige, at det ene hedder Anders-Nielsen og det andet hedder Anders-Nielsen ApS vil du risikere problemer. Hvis du f.eks. kommer i en erstatningssag på dit ApS kan modparten få medhold i, at de troede det var en enkeltmandsvirksomhed de handlede med. Derved hæfter du ikke kun med dit ApS indskud, men med alt hvad du ejer.

Med venlig hilsen
Viggo Poulsen

Fra 3210 Vejby
Tilmeldt 2. Mar 11
Indlæg ialt: 47157
Fra  John Hannover Skrevet kl. 11:29
Hvor mange stjerner giver du? :

du må altid ha personlig virksomhed og ApS eller flere ApS. Det du ikke må er at lade der være tvivl om hvornår det er det ene og hvornår det er det andet som andre er kreditorer/debitorer i (handler med) - så derfor skal de optræde og behandles som som de to helt selvstændige juridiske enheder de nu en gang er.

Det er så også korrekt som du skriver at samhandel mellem dem kunne gi problem med f.eks. det som hedder transferpricing og andet hvor du er person i den ene virksomhed og ene ejer af selskabet og dermed i sagens natur kunne flytte overskud rundt, men det ligger i det samme - de to skal holdes helt for sig som to selvstændige juridiske enheder

vh John H

6 stærke Ivæksætterbøger - e-bøger/paperbacks - letlæste I LINK HER 
Intro til regnskab - og Fradrag - e-bøger letlæste I LINK HER

Min gratis blog www.johnhannover.com 

Fra Horsens
Tilmeldt 21. Jul 09
Indlæg ialt: 675
Skrevet kl. 11:57
Hvor mange stjerner giver du? :

@Viggo Poulsen : Tak for tippet med navnene. Jeg sørger for, at de får vidt forskellige navne.

@ John Hannover : Tak. Jeg holder dem totalt adskilte hvad alt angår - ingen samhandel.

Side 1 ud af 1 (10 indlæg)