Hej Det er sådan at jeg overvejer virkelig meget at start en virksomhed op fra bunden. Det er sådan at jeg kunne godt tænke mig at sælge noget online. - jeg arbejder en del med prestashop, wordpress og php fra bunden. Jeg har gjort i 4-5 år - Overvejer virkelig også bare have en webshop online og sende vare med posten osv. har du evt nogle gode forslag?, Jeg har overvejet game headset, eller i det hele taget bare gamening udstyr. Men jeg ved ikke sådan rigtig hvad jeg skal gøre? eller med andre ord, Hvad tænker du jeg skal gøre? håber du kan hjælpe mig |
Hej Jesper,
Det er fedt at se, at du har lysten og motivationen, og vil foreslå følgende plan:
1. Find ud af om du faktisk gerne vil være iværksætter. Vent til næste uge med at tage den endelige beslutning - på den måde undgår du at handle impulsivt. Se de næste 5 år for dig: Vil du gerne bruge dem med at arbejde som iværksætter - se på både de positive og negative sider!
Hvis du er sikker på, at der ikke bare er tale om en impulsiv tanke, og du virkelig gerne vil, så er det bare om at gå i gang, så videre til næste punkt.
2. Find ud af hvad du godt kan lide. Du skriver gaming udstyr. Hvis du kan lide det grej, og du har forstand på det, så er det sandsynligvis også det, som du skal sælge. Det kræver dog, at du først undersøger markedet:
3. Undersøg markedet for gaming udstyr (eller hvad du nu vælger at sælge): Er der marked for det? Er der for meget konkurrence? Jeg ved f.eks. at der er meget konkurrence om elektronik. Måske kan du tilbyde en ekstra service (f.eks. indgravering af klan navn på headset, måske kan du selv spraye headsets i den farve/form, som de ønsker? Måske kan du tilbyde en helt tredje service?) - denne ekstra service skal så give dig de kunder, som ellers ville gå til El-giganten eller de store (og sandsynligvis billigere) konkurrenter
4. Hvis du er meget inde i gaming grej og ved meget om mærker, typer osv., så er det perfekt: Hvis ikke har du noget research, som skal laves. Find ud af hvilke mærker der er på markedet, og hvilke mærker folk efterspørger: Du kan f.eks. i starten vælge at sælge fire mærker headsets, som sælger bedst - når du så giver dem den ekstra service (se pkt. 3), så kan du æde en god portion af markedet.
5. Find leverandøren (medmindre du selv har tænkt dig at producere varerne), og kend priserne. Nogle gange er forskellen mellem købs- og salgs-pris meget lille, og så kan det ikke betale sig at lave en webshop simpelthen fordi de store konkurrenter køber kæmpe mængder og ikke har så meget imod at sælge varerne med meget lille fortjeneste (fordi de sælger så mange af dem).
6. Regn ud om du kan tjene godt på det - hvis der er billige leverandører, og der ikke er så meget konkurrence på markedet, kan det være, at du med god reklame kan tjene på projektet. Hvis du derimod kun tjener en 5'er per solgt headset, så kan det nok ikke betale sig medmindre du f.eks. tilbyder den ekstra service for en ekstra skilling (f.eks. indgravering).
7. Hvis du på baggrund af ovenstående kan regne dig frem til, at der er god grund til at starte en webshop, så gør det! Men undersøg de ting, som du nu kan undersøge inden du går i gang (uden at overdrive med at undersøge alle smådetaljer og spilde tid på det), og vurder tingene fra realistisk synsvinkel. Det er også vigtigt at du med i din vurdering tager familie/fritid med, så du også får tid til familie og evt. støtte hjemmefra og også får tid til andet end arbejde.
8. Hvis du kan se, at det er en mægtig idé, så find en ven at alliere dig med. Jeg har en kammerat, som lige har startet en spil-webshop. Hvis du tror, at du har fat i noget, kan du evt. skrive en pb til mig, så kan jeg introducere jer for hinanden. Det er altid nemmere at lave et projekt sammen og være 50/50 om en succes istedet for alene om en fiasko.
Held og lykke
Vh. Ali