Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Opstart af virksomhed

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)
  • 1
Fra Allerød
Tilmeldt 27. Dec 11
Indlæg ialt: 794
Fra  Ordklar.dk Skrevet kl. 23:40
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej

Det er sådan at jeg overvejer virkelig meget at start en virksomhed op fra bunden.

Det er sådan at jeg kunne godt tænke mig at sælge noget online.

- jeg arbejder en del med prestashop, wordpress og php fra bunden. Jeg har gjort i 4-5 år

- Overvejer virkelig også bare have en webshop online og sende vare med posten osv. har du evt nogle gode forslag?, Jeg har overvejet game headset, eller i det hele taget bare gamening udstyr.

Men jeg ved ikke sådan rigtig hvad jeg skal gøre? eller med andre ord, Hvad tænker du jeg skal gøre?

håber du kan hjælpe mig

Fra København
Tilmeldt 15. Mar 10
Indlæg ialt: 428
Skrevet kl. 13:22
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person

Hej Jesper,

Det er fedt at se, at du har lysten og motivationen, og vil foreslå følgende plan:

1. Find ud af om du faktisk gerne vil være iværksætter. Vent til næste uge med at tage den endelige beslutning - på den måde undgår du at handle impulsivt. Se de næste 5 år for dig: Vil du gerne bruge dem med at arbejde som iværksætter - se på både de positive og negative sider!

Hvis du er sikker på, at der ikke bare er tale om en impulsiv tanke, og du virkelig gerne vil, så er det bare om at gå i gang, så videre til næste punkt.

2. Find ud af hvad du godt kan lide. Du skriver gaming udstyr. Hvis du kan lide det grej, og du har forstand på det, så er det sandsynligvis også det, som du skal sælge. Det kræver dog, at du først undersøger markedet:

3. Undersøg markedet for gaming udstyr (eller hvad du nu vælger at sælge): Er der marked for det? Er der for meget konkurrence? Jeg ved f.eks. at der er meget konkurrence om elektronik. Måske kan du tilbyde en ekstra service (f.eks. indgravering af klan navn på headset, måske kan du selv spraye headsets i den farve/form, som de ønsker? Måske kan du tilbyde en helt tredje service?) - denne ekstra service skal så give dig de kunder, som ellers ville gå til El-giganten eller de store (og sandsynligvis billigere) konkurrenter

4. Hvis du er meget inde i gaming grej og ved meget om mærker, typer osv., så er det perfekt: Hvis ikke har du noget research, som skal laves. Find ud af hvilke mærker der er på markedet, og hvilke mærker folk efterspørger: Du kan f.eks. i starten vælge at sælge fire mærker headsets, som sælger bedst - når du så giver dem den ekstra service (se pkt. 3), så kan du æde en god portion af markedet.

5. Find leverandøren (medmindre du selv har tænkt dig at producere varerne), og kend priserne. Nogle gange er forskellen mellem købs- og salgs-pris meget lille, og så kan det ikke betale sig at lave en webshop simpelthen fordi de store konkurrenter køber kæmpe mængder og ikke har så meget imod at sælge varerne med meget lille fortjeneste (fordi de sælger så mange af dem).

6. Regn ud om du kan tjene godt på det - hvis der er billige leverandører, og der ikke er så meget konkurrence på markedet, kan det være, at du med god reklame kan tjene på projektet. Hvis du derimod kun tjener en 5'er per solgt headset, så kan det nok ikke betale sig medmindre du f.eks. tilbyder den ekstra service for en ekstra skilling (f.eks. indgravering).

7. Hvis du på baggrund af ovenstående kan regne dig frem til, at der er god grund til at starte en webshop, så gør det! Men undersøg de ting, som du nu kan undersøge inden du går i gang (uden at overdrive med at undersøge alle smådetaljer og spilde tid på det), og vurder tingene fra realistisk synsvinkel. Det er også vigtigt at du med i din vurdering tager familie/fritid med, så du også får tid til familie og evt. støtte hjemmefra og også får tid til andet end arbejde.

8. Hvis du kan se, at det er en mægtig idé, så find en ven at alliere dig med. Jeg har en kammerat, som lige har startet en spil-webshop. Hvis du tror, at du har fat i noget, kan du evt. skrive en pb til mig, så kan jeg introducere jer for hinanden. Det er altid nemmere at lave et projekt sammen og være 50/50 om en succes istedet for alene om en fiasko.

Held og lykke

Vh. Ali

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 13:53
Hvor mange stjerner giver du? :

Alei:
vil foreslå følgende plan:

Virkelig godt indlæg.

I bør begge skrive til via kontakt info eller PB.

Tilmeldt 5. May 14
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 14:43
Hvor mange stjerner giver du? :

5. Find leverandøren (medmindre du selv har tænkt dig at producere varerne), og kend priserne. Nogle gange er forskellen mellem købs- og salgs-pris meget lille, og så kan det ikke betale sig at lave en webshop simpelthen fordi de store konkurrenter køber kæmpe mængder og ikke har så meget imod at sælge varerne med meget lille fortjeneste (fordi de sælger så mange af dem).

Sad lige og læste med at ren nysgerrighed. Hvornår vil du sige, at avancen er for lille, til at det ikke kan betale sig at gå ind i et marked, og omvendt hvornår er avancen stor nok?
Vi kunne evt. kigge på dækgningsgraden, hvor stor burde den være?
Mvh. Rasmus :)
 

Fra Karlskrona
Tilmeldt 14. Nov 11
Indlæg ialt: 175
Skrevet kl. 14:55
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Hej Jesper,

Du kan komme rigtig langt blot ved at læse en masse om det at starte virksomhed på www.startvaekst.dk 

Rigtig god vind!

Dbh.

Dennis

Fra København
Tilmeldt 15. Mar 10
Indlæg ialt: 428
Skrevet kl. 15:30
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

rapperk:
Sad lige og læste med at ren nysgerrighed. Hvornår vil du sige, at avancen er for lille, til at det ikke kan betale sig at gå ind i et marked, og omvendt hvornår er avancen stor nok?
Vi kunne evt. kigge på dækgningsgraden, hvor stor burde den være?
Mvh. Rasmus :)
 

Den nemmeste måde at gøre det på (synes jeg) er at se på, om du på baggrund af dit arbejde og slid kan give dig selv en god timeløn (og om der er mulighed for at udvide forretningen og ansætte folk og dermed få en løn, som er uafhængig af hvor meget du arbejder):

Der er de faste udgifter (u_fast) og de omsætningsafhængige (u_oms): De faste omkostninger er relativ konstante (du skal betale leje af lokaler, hosting osv., men hvis du pludselig får alt for mange ordrer, bliver du nødt til at udvide og dermed få en højere leje) + de omsætningsafhængige (hvor meget koster en vare, transport, din løn (!!!) osv.).

Dit fortjeneste (F) bliver da dit omsætning (O) - dine udgifter (både faste og omsætningsafhængige), dvs:

F = O - u_fast - u_oms

Lad os lege, at du i gennemsnit skal bruge 10 minut per ordre (incl. behandling af varen, returvarer, fejl og lign.), og at du i gennemsnit får 1000 ordrer om måneden for noget, som du køber til 200 kr og sælger for kr 250, og at du har faste udgifter på 10.000 per måned. Du har så:

Du arbejder 1000 ordrer/måned * 10 minutter/ordre = 10.000 min / 60 min/time = 167 timer / måned

Du vil så have:

O = 1000 * 250 = 250.000

u_fast = 10.000

u_oms = 1000 * 200 = 200.000

Fortjenesten bliver da

F = 250.000 - 10.000 - 200.000 = 40.000

Din virksomhed bliver dermed dit fuldtidsjob (167 timer), og du vil have en fortjeneste på 40.000, som så bliver din løn. Og DET er så spørgsmålet - vil en timeløn på 40.000 / 167 = kr. 240 være ok for dig? Desuden skal du spørge dig selv om du på en måde kan øge omsætningen eller måske ansætte nogen til 150 i timen? Så bliver beregningen således:

Fortjenesten (40 k) - 167 timer * 150 kr/time = kr. 15.000. Hvis du så bruger 10 timer per måned på at administrere din biks, så har du en timeløn på kr. 1.500, og kan få tid til at tænke på andre projekter og andre idéer.

Du skal dog huske, at det altid er svært at forudsige hvor mange kunder, som du vil kunne få, og derfor synes jeg, at det er en god idé at sige, at du maks. vil bruge et fikseret beløb (f.eks. kr. 25.000) på projektet. På den måde bliver det lidt nemmere ikke at lade virksomhedens økonomi gå ud over dit liv i for stor grad. De 25.000 vil så være et sats, og du kan risikere at tabe det hele eller tjene på det. I starten skal du dog ofte regne med at tabe en del penge.

Husk, at det koster penge og tid at lave penge, så hav begge værdier med i dine beregninger - tid er trods alt den mest dyrbare ikke-købelig ressource.

Tilmeldt 5. May 14
Indlæg ialt: 12
Skrevet kl. 16:06
Hvor mange stjerner giver du? :

Tusinde tak for svaret Alei! 
Det var lidt længere og mere indviklet end det svar jeg havde regnet med, da jeg havde regnet med en eller anden bare ville sige et minimumstal på hvor stor avancen burde være.

Men det var helt klart et nyttigt og brugeligt demonstration du kom med, så endnu engang tak!

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 17:27
Hvor mange stjerner giver du? :

Dennis Piilgard Nielsen:
Du kan komme rigtig langt
blot ved at læse en masse om det at starte virksomhed på www.startvaekst.dk 

Det er rigtigt borset fra,
at de slet ikke omtaler vigtigheden
af begrænset hæftelse.

Det gør vi på smba.dk

Side 1 ud af 1 (8 indlæg)