Hej Kristian. Tak for dit tip. Jeg har kigget lidt rundt og er også blevet klogere undervejs, så godt forum i har her :-) Synes jeg har så mange spørgsmål at jeg gerne vil ofre lidt for en gennemgang. Men jeg prøver da lige - måske der sidder en og brænder inden med svar på et par af tingene. Håber jeg har forklaret mig godt nok, selv om mine spørgsmål bærer kraftigt præg af førstegangs-virksomheds-starter :-)
Hilsen Nina
Firmaet: Enkeltmandsvirksomhed der køber og sælger brugte møbler, lamper og andre effekter fra 60er. Pt kun danske kunder, men har forespørgsler inden og uden for EU.
1.
Egne ting til salg i virksomheden. Har samlet private ting igennem mange år (uden kvittering da det var privat) Da jeg forventer at kunne opbygge en udenlandsk kundegruppe som vil betale mere, vil måske gerne sælge noget af mit eget (kun nogle få 4-7 stykker). Kan det indgå i firmaet eller må jeg sælge det som ”privat” gennem firmaet?
2. Kørselsfradrag. Er det for alle km jeg kører i egen bil som jeg kan trække fra eller kun de over 12 km? Hvad når jeg kører forgæves fordi et møbel ikke lever op til forventningen, så har jeg ikke bevis på at jeg har været der. Kan jo ikke bede folk skrive under på at jeg ikke købte noget :-)
3. Genbrugsmoms (moms af avancen): Køber en ting til 100. Sælger den for 200. Moms der skal betales 25 ikk?
Skal mine faktura indeholde moms? Så kan køber jo se hvad jeg har tjent. Hvis ikke registreres det så som momsfrit og efterfølgende en post med moms i regnskabet eller? Jeg har set at f.eks. røde kors forretninger skriver på deres bon at der ikke står moms på bonen fordi det er genbrugsmoms.
4. Genbrugsmoms. Hvis man bruger samlemetoden, hvad gør man så hvis man sælger en /nogle af varerne til udlandet hvor der ikke skal betales moms?
5, Genbrugsmoms. Hvis man bruger metoden til enkelte ting, men handler en portion møbler samlet, kan man så skrive det første møbel ind som hele beløbet og de andre som gratis? Eller skal det hele købsbeløbet deles ud på hver vare? Er det i virkeligheden nemmest med samlemetoden, men hvad så de måneder der er minus i virksomheden – altså købt mere end solgt.
6. Kørsel. Planlægger at låne en etage i min fars hus på Sydsjælland. Vil gerne gi ham husleje for det. Kan jeg det? (Han er folkepensionist på 79). Jeg vil jeg få noget kørsel til at køre ting der ned, når der skal tages billeder og afhentning. Kan jeg trække det fra?
7. Pension: Ville gerne bruge min friske far til at afhente eller tage i mod nogle møbler for mig. Hvad må min far tjene uden der trækkes i pension, hvis han arbejder i min virksomhed alt incl og hvad med hans kørsel? Hvilke typer opgaver må han lave? har læst noget med 10.000 før der trækkes i pension.
8. Skal der stå varenummer på alle indkøb og alle salg i bogførings systemet? Eller kan der bare være en varegruppe som jeg køber og sælger til. F.eks. kommode, stole, osv.
9. Kan jeg låne en bil af andre (private)og fratrække km? Vil også gerne gi dem lidt for at låne bilen. Kan man det og hvordan? Jeg skal jo ikke tjene på at låne bil.
10. Anhænger: Jeg har købt en brugt anhænger af en privat. Hvordan bogføres det?
11. Jeg leverer ofte møbler. Hvordan bogføres leveringsomkostninger til køber– ved salg. Bare som kørsel? - og hvad hvis jeg sender
12: Skal skal skal jeg have kvittering af ALLE jeg køber brugte ting af? Og hvad hvis jeg får møblet/lampen tilsendt eller leveret? Så mødes jeg ikke med sælger. Kan et kontoudtog bruges.
13. Jeg får somme tider private (jeg finder på nettet) til at tage varer med fra f.eks. Jylland og tage dem med til Sjælland for et benin tilskud 100-300,- Hvordan skal det bogføres? regning/kvittering ?
14. Kvittering til kunder: Skal alle have en kvittering/faktura? Hvad hvis jeg tager ting med på loppemarked? Eller køber ting på loppemarked?
15. Mac: Købte en Mac for 6500,- et par måneder før jeg oprettede firmaet fordi jeg skulle i gang med billeder og hjemmeside. Kan jeg lade den indgå i firmaet? Har efterfølgende bedt sælgeren om en kvittering, men det kan jeg desværre ikke få.
16. Hvis jeg sammensætter to ting. Køber en lampe og køber en skærm. Lampen er det primære med varenr. som sælges som en lampe med skærm. Hvordan bogføres købet af skærmen?
17. Køber en billig gammel stol som ikke skal sælges igen, men blot bruges til reservedele når jeg senere har en tilsvarende stol. Hvordan bogføres det?
18. Skal jeg registrere moms for de brugte varer jeg køber eller skal de registreres som momsfri? Synes jeg betaler moms mange gange :-)
19. Kørsel: Bruger en apps til at registrere når jeg kører. Trykker start, km tæller, stop og skriver en lille tekst. Skal teksten indeholde noget specielt? på det tidspunkt har jeg f.eks ikke trukket et varenr til den ting jeg har hentet så jeg kan ikke skrive meget andet end "hentet kommode". Ydermere - jeg kører ofte fra mit arbejde i Søborg ud og henter møbler og derefter hjem. Jeg fratrækker jo allerede min kørsel til arbejdet overfor skat. Derfor har jeg startet mit program ved afgang fra arbejdet og stoppet det når jeg er landet hjemme. Herefter har jeg trukket 32 km ud. Det er det antal km jeg skulle være kørt hjem. Er det ok? Jeg har nemlig ikke tænkt mig at køre hjem for at køre ud igen :-)
20. Jeg har brug for hjælp til simpel opbygning af en kontoplan der passer til min virksomhed og en gennemgang af det jeg allerede har bogført i systemet. Og gerne input hvis der er noget der kunne gavne min virksomhed. Det er formentlig en der skal mødes med mig. Nogle der vil have jobbet? Hvordan bogføres det? Og må jeg trække frokosten vi spiser fra? :-)