Hej, jeg kunne godt tænke mig at udfordre dig, iværksætter, som ikke har haft fingre nede i så meget salgsarbejde. Dvs der er måske nogle vigtige ting i salgsprocessen, du ikke er klar over endnu... Jeg blev ringet op her for noget tid siden af en gut, lad os sige for eksemplets skyld at han ville sælge mig SEO-ydelser. Det er jeg blevet kontaktet om nogle gange her i 2014 og det er helt super, fordi SEO er stadig en spændende mulighed til at booste små virksomheder på google. Anyway, han præsenterede sit glimrende produkt og sig selv på 1-2 min. og det hele gik efter bogen, og jeg lyttede interesseret. Han ville gerne sende mig noget materiale og det fik han lov til at maile. 2 dage fulgte han så op på tlf og ville gerne høre om jeg ville investere i hans ydelse. Der måtte jeg desværre sige til ham, at jeg ville " tænke over det " = ( jeg var ikke klar til at træffe en beslutning ). Og det blev han ret skuffet over - men det slog mig, det var fordi han ikke havde styr på elementær købs-psykologi. Hvad går der galt her ? 1. Jeg har fået et cold call, og skal lige til derefter at sætte mig ind i firmaet, mit budgets formåen, ydelserne, osv osv 2. 2 dage efter vil han gerne ha mig til at træffe en beslutning-- MEN der er jeg ikke endnu. Jeg ka li hans produkt, men det er for tidligt for mig at sige JA til at investere i det, fordi jeg har ikke overvejet færdig, om det er lige præcis hans type produkt jeg har brug for - eller det er ham den anden jeg fandt på nettet forleden, eller jeg synes det er for dyrt, og jeg ikke har råd til det osv osv, så et køb er kun en mulig handling for mig foreløbig- jeg har slet ikke taget en beslutning. Okay- kender du situationen her , når du har lavet et cold call ? Hvad kan SEO-manden gøre ? Fordi jeg selv har lavet MANGE cold calls og siddet i mange salgsmøder, så VED jeg, at SEO-manden der ikke behøver gi op endnu. Han skal gi mig noget tid, og gi mig ihvertfald en uges tid til at gøre min overvejelse færdig, om jeg vil i seriøs dialog .... En uge efter det andet opkald kan han han jo simpelthen sende mig en opfølgende MAIL, hvor han samler op på det, vi har talt om og får mig i dialog om, hvad der passer godt til mig , og hvordan en ydelse kan tilpasses mit behov. NU kan vi komme i seriøs dialog, fordi jeg er klar til det.
|
Noget af det mest irriterende er, når telefonsælgere prøver at presse på. Jeg oplever ofte, at når de ringer igen efter f.eks. de to dage, så presser de hårdt på for at få et svar (og det "rigtige" svar). Der er ikke noget mere irriterende end, når sælgeren enten ikke forstår et nej eller at de prøver at give en dårlig samvittighed over man ikke lige har fået kigget på det endnu. Det får den modsatte effekt på mig. Jeg finder samtalen og forløbet ubehageligt og siger jeg bare nej, selvom jeg måske stadig gerne ville overveje det.