Hej Tonny
Kr. 10.000 ex. moms for bogføring, løbende afstemning, indberetning moms, udarbejde regnskab efter VSO med dertilhørende reviewerklæring samt indkomst- og formueopgørelse lyder i mit hoved meget billigt.
Du må lave regnskaber meget hurtigt eller have rigtig effektive medarbejder eller også har vi andre noget at lære af :)
Det ved jeg nu ikke, men bogføringen af 300 bilag i en arbejdsgang tager vel ikke mere end 4 timer, max. 5 timer. Løbende afstemninger sker jo i bogføringen, herunder bank, debitor og kreditor. Momsen giver reelt sig selv, hvis resten er afstemt.
Årsregnskabet er alt andet lige ikke "raketvidenskab", når revisor selv har forestået bogføringen, så det kan vel klares på et par (2) timer. Opgørelser til brug for Virksomhedsskatteordningen incl. skatteoptimering til topskat og hensyn til ægtefælles indkomstforhold m.v. tager yderligere 1 time.
2 timers møde, 1 time ved afleveringen og 1 time til gennemgang af årsregnskabet.
Hvad er vi så oppe på, ialt 10 timer, så et par timer til de løse og evt. afklaringer, tja så er vi på 12 timer. 12 timer á kr. 900,00 pr. timer giver vel. kr. 10.800.
Det vil efter min bedste overbevisning være en helt regulær og fair pris for opgaven.
Nu nævner trådstarter ikke noget om omfanget af opgaven, udover årsregnskabet og selvangivelsen, men er det incl. en indkomst- og formueopgørelse (excl. evt. anpartsvirksomhed - K/S deltagelse), så er det 1 time ekstra.
Jeg har stadig efter snart 30 år indenfor branchen (1. september i år er det præcis 30 år) den holdning, at jeg skal have honorar for det aktuelle tidsforbrug.
Tonny