Per Krabbe, scanboat.com: Hvorfor egentligt det - er det ikke det du selv er ekspert i
Det vil jeg gerne forklare :-)
Min timesats er 1.595 kr. pr. time. Jeg er p.t. booket knapt to måneder frem.
Hvis jeg for 12-14.000 kr. (tilbuddet gange to + to flybilletter) kan komme på side 1 med de ønskede søgeord, modsvarer det altså mindre end 10 timer af min egen tid. Med side 1 placeringer på de ord, kan jeg tjene det hjem på mindre end en måned - ergo er det en genial forretning for mig at tilbyde satsen gange to + to flybilletter for den opgave.
Det er en - indrømmet - lidt popsmart måde at sige det på. Men sagen er jo, at der senere i tråden gøres opmærksom på, at der udvælges søgeord med kreativitet. Og da jeg for et par måneder siden hjalp en lille virksomhed, der sad i saksen med en "no cure no pay" på 10 søgetermer, der absolut ingen søgninger er på, kom jeg til at tænke på den sag. De var placeret i top 5 på dem alle 10 - og alle 10 var termer uden interesse for søgere og uden trafik. Men aftalen var jo opfyldt, så de måtte pænt betale - og må det stadigvæk, til aftalen udløber.
Hvis sådan en no cure no pay er på søgeord, som kunden ved er effektive - ja så er det dælme et eminent godt tilbud. Og derfor også et tilbud jeg gerne vil benytte mig af - for jeg kan ikke selv på omkring 9-10 timer bringe de søgeord, jeg ønsker synlige, på side 1. Kan tilbudsgiver det, er det billigere (MEGET) for mig at få dem til det ;-)
Som Ib skriver: Måske er det ikke pænt at kritisere et tilbud. Men jeg kan jo så spørge: Er det pænt at tie stille på et iværksætterforum, når 15 års erfaring har givet lidt nuancer på tilbud af den type? Jeg mener bare: Jeg hører tit sætningen "Var vi dog bare blevet advaret" :-)