DKIM opsættes i domænets DNS og når du sender mailen (mailens headere) - så det kræver ikke noget af din udbyder eller din udgående server.
Hej Tom, hvis du ikke mener det kræver noget af din udgående server, så vil jeg da gerne vide hvor hos UnoEuro at du danner privat/offentlig nøgle og hvilken nøgle UnoEuro's udgående servere signerer e-mailen med ?
Din udgående mail server skal understøtte DKIM signering i headeren af e-mails, ellers virker DKIM ikke. Din oplysning er med andre ord forkert.
Virksomheder der er afhængige af at deres e-mail når frem, skal sørge for SPF, DKIM og DMARC opsætning af deres udgående e-mail. SPF og DMARC kan opsættes i DNS, DKIM skal udgående SMTP server understøtte. Det er desværre de færreste udgående mailservere der gør det. Heller ikke engang Microsoft på deres 365 platform gør det endnu. De skriver dog at det kommer i 2014...
At det bliver sværere og sværere at sende e-mails er der ingen tvivl om. Stort set alle modtagere har SPAM filter og det bliver sværere og sværere at gennemtrænge. SPF/DKIM og DMARC er vejen frem, fremadrettet, hvis man vil være sikker på at ens e-mail kan leveres uden at de "tagges" eller afvises som værende SPAM...