Jeg er ikke helt sikker på, hvem det er i gerne vil ramme med siden, men jeg synes der mangler en hel del information på siden. Jeg dyrker selv Chilier og har været til et par chiliarrangementer rundt omkring i landet. Men jeg køber også med jævne mellemrum specielle chilier fordi jeg ikke har plads til at dyrke flere forskellige sorter selv og fordi jeg indimellem kun skal bruge et par stykker af slagsen. Hvis det er folk som mig der er målgruppen, så skal der meget bedre beskrivelser på. Jeg kan selvfølgelig selv slå chilierne op andre steder på nettet eller i bøgerne derhjemme, men det ville være bedre med en mere dyb beskrivelse af smagsnuancerne og hvor den enkelte chili virkelig skiller sig ud. En bedre beskrivelse kunne nok også hjælpe "casual" chilispisere, der lige kigge forbi derinde. Derudover så ville det nok hjælpe den målgruppe ret meget, hvis i også skrev lidt om, hvordan man "tæmmer" smagen i de stærkeste chilier, så de kan bruges i madlavningen til dagligt. Ellers vil i nok risikere, at folk kun handler hos jer én gang. Jeg er nok hård nu, men jeg har svært ved at finde passionen på siden for, at sælge det i gør. Med den vægt i ligger på "chilispil", "festkurve", chilismagning til herrefrokosten, tøsefesten og studentergildet og videoer med chili Klaus, så ligner siden mere et forsøg på et hurtigt "Cash In" på en ting, der er populær lige her og nu, end en seriøs webshop. Det er muligt jeg tager fejl, og at jer bag siden er super passioneret chilispisere med en dyb viden. I så fald så beklager jeg mange gange, at skyde jer forkerte motiver i skoene. |
Jeg synes den virker som noget der forsøger at lægge sig op af Chili-Klaus' navn, uden at have tilladelse til det.
Ret mig hvis jeg tager fejl. Hvis Klaus er med i det, så skal det fremgå meget stærkere i brandingen.
Hvis han IKKE er med i det, så drop alle referencer til hans videoer og lad være med at kalde sitet for chilismagning.dk, det lugter bare af fusk i stedet.
Skriv hvem DU er og et billede og hvorfor man skal købe af dig, i stedet for at slå plat på andres navne.