Kunne du tænke dig at medvirke i et tv-indslag om de nye iværksætterselskaber?
Jeg er journalist på Jyllands-Postens webtv-redaktion, og arbejder på et indslag om, at man nu kan starte egen virksomhed for 1 krone. Det kræver dog nogle interessante cases, så er der nogen, der har startet - eller endnu bedre - planlægger at starte et IVS, vil jeg meget gerne høre fra jer.
Idéen er at fortælle, hvorfor det er vigtigt for dig/jer at kunne starte op uden en stor startkapital (fx hvis du/I er studerende eller arbejdsløs(e)) og så følge jer i startup-processen.
Det er et super interessant emne du prikker til der. For der er bestemt fordele ved IVS, men også visse begrænsninger.
Jeg står pt. overfor at omdanne min virksomhed fra en enkeltmandsvirksomhed til enten et IVS eller ApS, og det er klart at for en lille virksomhed lokker en minimal startkapital meget.
Du kan fange mig på kenj@soldaternyt.dk hvis du har lyst, så kan vi tage en videre dialog der.
Et enkeltmandsfirma kan du kun omdanne til et aps. Hvis du vil lave et IVS så skal du i princippet sælge aktiviten i dit enkeltmandsfirma til markedsværdi. Her risikerer du at det udløser skat.
Jeg er netop i gang med opstart af et iværksætterselskab sammen med en medstuderende, så der vil være mulighed for at følge os i startup-prosessen. Vi har valgt at benytte os af IVS selskabsformen, da vi ser flere fordelagtige vilkår for især unge iværksættere med en lav privatkapital og begrænset hæftelse. Denne selskabform giver os muligheden for at udleve vores drøm om iværksætteri, helt uden at skulle være afhængig af stor økonomisk kapital, hvilket vi ser som en strålende mulighed for at skabe os oplevelser med drivelse af egen virksomhed, der i sidste ende giver os erhvervserfaring, vi kan benytte os af senere i vores arbejdsliv.
Hvis vores projekt vækker din interesse, kan du kontakte mig via. mail: Nicklas@turrell.dk for yderligere information omkring vores virksomhed.
Jeg er studerende, og igång med registrering af et IVS, sammen med en medstuderende. Vi har valgt IVS af flere årsager: Vi er to personer. Alternativet I/S betyder at vi vil hæfte solidarisk, hvilket ikke er en attraktiv løsning for to studerende, hvor den ene er igang med at stifte familie. Vi er studerende og har ikke brug for en startkapital på 50.000 kr, som er mindstebeløbet ved APS. Vores etableringsbudget er på 10.000 kr. hvilket er noget mere overskueligt for studerende, end 50.000. Derudover ville et indskud på 50.000 medføre at vi ville have en meget større egenkapital end hvad vi har brug for at kunne komme igang.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os på kontakt@matchy.dk eller dl@matchy.dk.