Mange begynder - det gælder også os - at klargøre IVS stiftelser nu, der forventes at kunne gennemføres fra 01.01., hvis ellers Erhvervstyrelsen er på plads, hvilket den endnu ikke er... MEEEN - Godt iværksætterråd inden I begynder at købe IVS hos alle mulige udbydere, der ikke giver jer nogen information andet end hvor I skal indtaste jeres kortnummer. Hvad med lige og vurdere selskabsformen inden. Sæt jer lige ind i hvad den indebærer. Jeg har lavet 2 indlæg - det ene er gammelt - det andet er dugfriskt Her er den gamle guide: - den har du måske læst http://www.ditselskab.dk/mere-info/ivaerksaetterselskab Og her er den spritnye: http://www.ditselskab.dk/ikke-kategoriseret/ivaerksaetterselskabet-forsvarligt-kapitalberedskab Den sidste handler om det der så kedeligt følger af selskabslovens § 115 og §118 ”… at kapitalselskabets kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde kapitalselskabets nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og kapitalselskabet er således til enhver tid forpligtet til at vurdere den økonomiske situation og sikre, at det tilstedeværende kapitalberedskab er forsvarligt…” Essensen er, at IVS formen ikke er for alle driftsformer nødvendigvis. Kravet om direktørens (der som regel også er ejeren) ansvar forbundet hermed gør, at man bør tænke sig om, afhængig af hvilken drift man påtænker at placere i iværksætterselskabet. Står man overfor at stifte et kapitalselskab – for eksempel et IVS – så bør man i forbindelse med at man arbejder med sin forretningsplan også tænke over, om netop denne selskabsform er rette selskabsform ud fra dette synspunkt. På grund af minimumskravet på kun 1 krone, så siger det næste sig selv, at IVS'et ”oftere” må antages at komme i risikozonen i disse relationer sammenlignet med f.eks. et anpartsselskab. PS: I øvrigt arbejder vi på en model, hvor man stifter et anpartsselskab med 50.000 i indskud, men hvor man får pengene retur lovligt og skattefrit over driften... Lækkert - og så endda nok med skattefradrag såfremt alt går skidt alligevel. Det bliver vores lille julegave, men fortæl det ikke til alt for mange.... |
Som altid velbegrundet indlæg
Det blir mellem os og Amino du - Lyder jo spændende - hvis det tilmed er med overskud inden selskabsskat. Der kan vel IVS næsten komme i betragtning som opstart til ApS, for dér kan et IVS jo omdannes til ApS kapital, med kapital der kun er betalt selskabsskat af, og dermed jo til en lavere % end personlig skat (mod betaling for revisor erkl. m.m.)Advokat Jacob Tøjner - www.ditselskab.dk:PS: I øvrigt arbejder vi på en model, hvor man stifter et anpartsselskab med 50.000 i indskud, men hvor man får pengene retur lovligt og skattefrit over driften... Lækkert - og så endda nok med skattefradrag såfremt alt går skidt alligevel. Det bliver vores lille julegave, men fortæl det ikke til alt for mange....
vh