Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Værs'go - Sitemagic CMS 2013 klar til download

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)
  • 1
Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 20:01
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 4 person
Hej Aminoer.

Det er med stor glæde, at jeg efter godt 10 måneders arbejde endelig kan frigive Sitemagic CMS 2013.
Sitemagic CMS er et "letvægts" Content Management System - et super alternativ til de tungere og mere komplicerede løsninger. Det er særdeles velegnet til virksomheder som den lokale tømrer, en restaurant, frisøren, den lille café, VVS manden, mekanikeren osv.
.
/Amino/Restaurant.png

/Amino/Focus2Web.png


Nyheder

Sitemagic CMS 2013 byder på mest nyt til web-designere og udviklere - men slut-brugerne skal ikke snydes:
 
  -  Nyt ultra lækkert galleri - demo
  -  Understøttelse for flere kontaktformularer
  -  Oversat til Tysk


/Amino/ImageMontage.png   /Amino/Contact.png


For web-designere og udviklere er der gjort en stor indsats for at gøre det underliggende framework endnu skarpere. Her er et par spændende highlights:
 
 - Verdens absolut bedste understøttelse af jQuery (se hvorfor og læs mere)
 - Alle der kan PHP, kan nu lave udvidelser i Sitemagic CMS (læs hvordan)
 - Nyt CSS interface giver endnu mere kontrol og fleksibilitet
 - Verdens bedste dokumentation tilføjet - se eksempelvis:
     - Lav en design-skabelon
     - Lav en udvidelse i ren PHP
     - Sådan kan man gemme data med frameworket
     - Og meget mere - tjek det ud :)
 - Hundredevis af tweaks og rettelser


/Amino/Developers.png
.
/Amino/Framework.png

Sitemagic CMS blev tænkt og udviklet som et framework fra begyndelsen. Det betyder en gennemtænkt arkitektur og velstruktureret kode der er nem at udvide og vedligeholde. Kombineret med den nye dokumentation bliver man således væsentligt mere effektiv i sit arbejde med udvikling af web-baserede løsninger.


Bliver det brugt af andre?

Ja, absolut! Der er godt 1000 aktive installationer, jeg kender til 3 danske virksomheder (og endnu flere freelancere) der sælger løsninger baseret på Sitemagic CMS, og både Hosting4Real her fra Amino, samt Danmarks ældste og største hosting selskab, Webhosting.dk, tilbyder Sitemagic CMS som One-Click installation (læs mere på http://webhosting.dk/sitemagic). Derudover er der efterhånden en håndfuld kloge og idérige mennesker involveret i planlægningen af nye features - vi kan blandt andet takke Frank Rasmussen fra Svendborg Foto for mange times arbejde sammen med mig på den nye galleri-funktion.
Der er stadig plads til flere på holdet, så hvis du kan byde ind med grafik, web-designs, udvikling af nye funktioner, support eller noget helt andet, så smid mig endelig en e-mail :-)


Hvordan kommer jeg i gang?

1) Besøg http://sitemagic.org for at læse mere og downloade Sitemagic CMS
2) Læs brugervejledningen hvis du får brug for hjælp, eller spørg på Facebook


Tak til

Der er som sagt en del personer og samarbejdspartnere involveret i denne release. Så tak til Be Visible Media for at oversætte Sitemagic CMS til tysk. Tak til Frank Rasmussen (Svendborg Foto) for adskillige donationer til projektet og sparring omkring den nye galleri-funktion. Tak til Jørn Sloth fra Rainbow Software for donation til projektet. Tak til Hosting4Real for at tilbyde One-Click installationer af Sitemagic CMS, og tilsvarende tak til Webhosting.dk for at tilbyde det samme, samt stille et super fleksibelt webhotel til min rådighed der tillader mig at teste Sitemagic CMS på flere versioner af PHP samtidig.
Men ikke mindst, tak til alle Jer der bruger Sitemagic CMS - det er en stor inspiration at se alle de flotte websider I skaber med det :-)
 
Venligst
Jimmy Thomsen
Tilmeldt 7. May 12
Indlæg ialt: 375
Skrevet kl. 21:20
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person

Sitemagic CMS kan klart anbefales til alle der arbejder med web - hvad enten det er for sig selv, som virksomhed eller som konsultering! :)

vh. Daniel Poulsen

DPCreations | 

Tilmeldt 26. Nov 13
Indlæg ialt: 1
Skrevet kl. 12:28
Hvor mange stjerner giver du? :
Gennemsnit 5,0 stjerner givet af 1 person
Hej Jimmy.

Jeg har fulgt lidt med i dit CMS-eventyr i godt 1½ år, og faldt over et link til dit indlæg her.

Jeg har brugt både Wordpress og Sitemagic på skift siden du udgav 2012-udgaven, som jeg synes hævede niveauet væsentligt. Så det er fedt at der nu er en 2013 version klar med flere forbedringer.

Wordpress bruger jeg mest når kunden er tilfreds med standard-themes og standard-plugins, mens Sitemagic er mit foretrukne CMS når jeg skal tilpasse meget, netop fordi det er lettere at lave nye themes til. Jeg har også udviklet et par plugins, og selv om jeg udemærket forstår livscyklus-konceptet, er jeg glad for at der nu er kommet en lettere måde at lave plugins på. Det vil jeg prøve at lege lidt med.

Der hvor jeg føler at Sitemagic halter lidt efter, er dog netop på funktions-siden. Jeg står fx og skal bygge en WebShop, og vil helst bruge Sitemagic da kunden har meget specifikke krav til designet, og forventer at systemet er meget brugervenligt. Så her passer Sitemagic bedst. Men der er ingen webshop funktionalitet som standard, hvilket betyder at jeg selv skal udvikle det, hvilket nok kommer til at tage længere tid end at tilpasse et Wordpress theme. Men hvis kunden begynder at kræve ændringer til selve webshoppen, så begynder det alligevel at blive besværligt med Wordpress.

Hvad gør du for at matche Wordpress på webshop området i fremtiden? Er der noget på vej eller kender du til andre der har lavet en webshop man kan downloade eller evt. købe?
Fra Odense
Tilmeldt 4. Mar 09
Indlæg ialt: 754
Fra  Codemagic (Sitemagic CMS) Skrevet kl. 21:35
Hvor mange stjerner giver du? :

Så har jeg endelig fået tid til at skrive. Beklager det sene svar - der har simpelthen været travlt i "butikken" :)

Tak for de pæne ord, Daniel :-)

Michael > Fantastisk at du har fulgt med på sidelinjen, og har fundet ud af at kombinere Sitemagic CMS med brugen af Wordpress. Mange er ellers ret religiøse, og holder sig til ét CMS :)

Jeg synes du bruger Sitemagic CMS helt rigtigt, og det er fedt at du har spottet at det netop er sådan det skal bruges. Sitemagic CMS er stærkt når det skal være custom, men kan naturligvis ikke hamle op med de mange færdige plugins til Wordpress. Sagen er blot, at de sjældent opfylder kundens behov fuldstændig, og så begynder det at blive dyrt at tilpasse. Men at lave en shop fra bunden er naturligvis ikke en mindre opgave.

Hvis du vil se hvad der er planlagt for Sitemagic CMS i nær fremtid, så kan du kaste et blik på Sitemagic CMS Roadmap. Det beskriver hvad der kommer af nye tiltag i de næste versioner. Om det bliver helt præcist som beskrevet er ikke sikkert, men jeg forsøger at holde mig til planen i det omfang det lader sig gøre.

Som du også vil bemærke, er der planer om at lave en webshop til næste år. Det er noget som mange har ønsket. Jeg har desværre ikke hørt om at andre skulle have lavet et webshop-modul.

Hvis du har flere spørgsmål, så lad mig endelig høre fra dig igen :)

Venligst
Jimmy 

Side 1 ud af 1 (4 indlæg)