Jeg driver virksomheden Energioptimering Nordsjælland, som jeg startede parallelt med videregående studie sidste år, men som nu drives på fuldtid.
Mit største arbejdsområde handler om at projektere energirigtige ombygninger/renoveringer af erhvervsejendomme, og jeg har nu et spændende projekt med et kølefirma. Her udarbejder vi en case hvor tværfaglige tekniske installationer dimensioneres så disse ikke modarbejder hinanden (køling og belysning) :-)
Jeg driver Ingeniørfirmaet Art-tek, hvor vi rådgiver private, erhverv, entreprenører og boligforeninger indenfor ombygning, tilbygning og nybyg. Vi har speciale inden bærende konstruktioner, bygherrerådgivning og energi.
Sammen med en ven startede en hjemmeside, der formidler Premier League-nyheder (fodbold) - siden hedder www.plbold.dk.
Vi gik i luften den 10. juli og har efterhånden skabt en solid fanskare/læsere - Vi slog faktisk rekord med 16.000 unikke besøgende i søndags :)
På Facebook og Twitter har vi i skrivende stund henholdsvis 3.617 likes og 561 følgere, hvor flere af dem er blandt DKs mest anerkendte sportsjournalister. Det skyldes bl.a. at vi har fået 'Retweets' fra selveste Daniel Agger, Jores Okore, Andreas Christensen og Simon Kjær.
Vi har stort set ikke brugt nogen penge på markedsføring, hvilket vi snart begynder på, når indtægterne bliver lidt større.
Mål: At blive et af de største sportsmedier i DK om halvandet år :)
Jeg er fotograf og "opererer" på hele Sjælland. Mine typiske opgaver er bl.a. medarbejderportrætter ude i virksomheder, hvor jeg sætter et studie op i et passende lokale, og så tager det 5-10 minutter pr. medarbejder, og så er de tilbage i arbejde igen. Der ud over laver jeg også reportagefotografering/billedserier for erhverv (f.eks. af konferencer, arbejdsgange m.v.), og for magasiner.
MediaMouse er et grafisk produktionshus, men imodsætning til de fleste andre grafiske virksomheder herinde på Amino, så er det primært fysisk produktion vi beskæftiger os med i form af tryk af tryksager i offsettryk og digitaltryk, skiltning, storformat-print m.m.
Det er så også ensbetydende med at vi har en ret stor produktionskapacitet in-house samt et højt niveau af viden omkring grafisk produktion, da vi netop decideret har fingrene på opgaverne vi løser. Det er noget anderledes end hvis vi blot brokede/outsourcede produktionerne. Men til gengæld kræver det så også en hel del mere at have produktionfaciliteter, set i forhold til hvis vi blot have et kontor og sendte opgaverne videre til eksterne producenter.
Jeg render til dagligt rundt i min virksomhed Fynske Foredrag hvor jeg arrangere foredrag med 2 formål: 1. at inspirere folk til at forfølge deres drømme og 2. at tjene nok til at kunne forsørge mig selv.
Om en uge går det rigtigt løs når første foredragsholder på scenen med hans foredrag om at tage på en 45 dage lang kanotur i den norsk/finske vildmark sammen med hans datter på 3 år, og jeg glæder mig helt vildt til selv at opleve ham, men ikke mindst også at være med til at dele hans historie med en masse forældre som forhåbentligt indser at børn ikke er nogen hindring for at forfølge sine egne drømme. 14 dage efter har jeg fornøjelsen af at se Freddy Wulff, 70'ernes og 80'ernes helt store eventyrer hele 4 gange. Det er en mand der har fulgt hans drømme uanset hvor de førte ham hen, og som har nogle utrolige historier i rygsækken som følge af det.
Kontrasten til da jeg for 2 måneder siden rendte rundt på dagpenge, uinspireret, halvdoven og med fast indkomst kunne jo næsten ikke være større. Nu er jeg inspireret, glæder mig til at gøre en forskel for folk, knokler hele ugen igennem og til en løn der er det halve af dagpenge... Mit liv er blevet så meget bedre :D
Og jeg hylder alle jer andre i tråden for det i allerede har opnået. Lyder jo som om at de fleste allerede har god succes. God vind fremover.