Som en af de førende Joomla eksperter i verden og grundlægger og direktør for verdens største rene Joomla konsulenthus skal jeg gerne give mit besyv med.
Dit site er bygget af en masse standard byggeklodser som så er installeret, konfigureret og stylet så de fremstår og fremgår på siden som en samlet helhed.
Men dit site, og dine ambitioner, er ved at nå et punkt hvor du har brug for at tingene er bygget til at arbejde sammen, dele processer og have nogle flows som gør at ressourceforbruget og dataen flyder igennem "systemet" mere optimalt.
Du kunne men fordel satse på at udvikle en selvstændig komponent til at samle nogle af trådene og måske erstatte en af dine "færdigkomponenter" så du her havde et sted og skræddersy dine behov ind og som samtidig kunne fungere som samlingspunkt for den værdikæde du har brug for.
Ved at udnytte event systemet i joomla og ved at kende (eller analysere) de komponenter du bruger kan man "koble" sig på de andre byggeklodser og få dem til at interagere mere optimalt - man kan samtidig isolere nogle af de steder hvor dine "færdigkomponenter" ikke fungere optimalt og så erstatte dem med mere optimale og bedre processer.
Lundsby har fuldstændigt ret i det han skriver - det er langt hen ad vejen ikke platformen - men de håndværkere du hyrer og den byggeplan og det byggebudget du entrere med - bruger du lavpris materialer og presser prisen på håndværket så får du også en byggekvalitet som er tilsvarende.
Hvis du kunne tænke dig en lidt dybere analyse og et oplæg på at gå ind og løfte niveauet på dit site så skal du være velkommen til at kontakte os - vi har bygget et par joomla sites igennem årene ;)