Hej og velkommen. Først vil jeg sige, at det at banken siger nej, kan være en pegepind i retning af, om du har et projekt der er godt nok underbygget. Det lyder lidt brutalt, men du har ikke glæde af bare at få muntre svar, hvis du i virkeligheden skal ind og underbygge dit projekt bedre med forretningsplaner osv. i en form som banker og investorer kan li. De er nemlig ikke så forskellige i selve kravene til materiale i de fleste fald. Læs her først om at FÅ ET JA I BANKEN - Jeg siger ikke, at du IKKE har lavet alt materiale godt nok, bare opfordrer til at gå det igennem igen
Hvad investor angår, ja så er Amino kapital bestemt en mulighed som du kan finde i bjælken i Amino. Du skal være forberedt på, at kravene som nævnt vil være ganske hårde til dig selv og dit projekt. Investorer går ofte ind hvor banken måske stopper, men hvis har ellers lidt samme krav som bankerne har, til selve projektet. Det går bare ofte ind efter banken, på toppen af banken men der skal ofte være en vis egeninvestering (som du ud fra firmanavnet sagtens kan ha allerede) både i form af egne penge der tager risiko lige som investor og i form af en stærk arbejdsindsats - ofte gerne heltids.
Du kan læse her om INVESTORANSØGNING hvor du kan se forslag til nogle one-liners der kan være vigtigt at ha med, så en investor hurtigt kan vurdere, om projektet er af interesse. Har det så interesse, så vil du så ofte skulle komme med den fulde forretningsplan og budget + likviditetsbudget
Der er flere muligheder end Amino Kapital, men fælles er, at mange bliver skuffede, i hovedsagen fordi, de ikke selv kommer med tilstrækkeligt materiale og mangler egen indsats risikomæssigt. Se også, om du kan vokse lidt langsommere og komme videre med færre penge, eller om du kan få leverandører til at gi dit noget ekstra kredittid, som kan være med til at få dig til at vokse, også for dem - men vær forberedt på at det kræver nære forhold
God vind med at få banken overtalt eller med en investor.
PS - så din butik på nettet (Hanstholm) med gode lange åbningstider - var det ikke noget nogen i lokalområdet skulle skyde noget med I - brugerne osv - netop udkant som Hanstholm og en butik som din lægger op til det som EN af mulighederne). Med en sådan kiosk, har du så overvejet pakkeudlevering fra GLS og andre pakkeudbringere så du bliver mini posthus og tjener lidt der?
venligst John Hannover