Hov. Du er ikke logget ind.
DU SKAL VÆRE LOGGET IND, FOR AT INTERAGERE PÅ DENNE SIDE

Hvad forventer du (ekstra) når du går til frisøren?

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)
Fra Gjerrild
Tilmeldt 8. Oct 13
Indlæg ialt: 52
Fra  FoodFreaks.dk Skrevet kl. 20:23
Hvor mange stjerner giver du? :

Hej Aminoer.

Min kæreste skal til at starte frisør salon i starten af det nye år. Vi er godt i gang med opstartsfasen, og nu kan vi godt bruge lidt idéer for at det bliver helt perfekt.

Det vi tænker på er hvad der skal til for at hendes salon bliver den folk snakker godt om, og har lyst til at komme igen i.

Hun er en rigtig dygtig frisør, så kvalitetsmæssigt på håret er der ikke noget at sætte en finger på.

Men hvad kunne i tænke jer af små ekstra ydelser når i skal klippes?

Vi har allerede følgende idéer:

Hovedbundsmassage til alle der ønsker det inkl. i prisen.

God tid til kunden og hans/hendes ønsker og idéer.

God Fairtrade kaffe/the med dertilhørende stykke god chokolade til at hygge sig med. Evt. serveret i "royal copenhagen" kopper.

BONUSINFO:

Så i nemmere kan sætte jer i vores forretningsidé så vil jeg forklare lidt om følgende:

Salonen skal ligge i mindre landsby (500 indbyggere) med mange omkringliggende småbyer. Vi ligger mellem skov og strand, og det kommer salonen til at bære præg af. Vi trækker naturen med ind i form af hylder, knager og disk bliver lavet af træer med bark. Evt. skal der hænge hovedmonteret rådyr til at "byde velkommen". <- altså den gennemgående stil. Stille og rolig, men stilren salon, hvor prisen også kan følge fint med de omkringliggende frisører.

Så hvad ville i synes der var lækkert at blive forkælet med sådan et sted?

På forhånd mange tak for jeres tid :)

Besøg webshoppen www.FoodFreaks.dk

Fra Klarup
Tilmeldt 30. May 12
Indlæg ialt: 124
Fra  HS Gruppen Skrevet kl. 20:28
Hvor mange stjerner giver du? :

Mit input til en frisør vil være ikke at starte med at spørge "hvordan vil du klippes?" (det spørger de i hvert fald altid om de steder jeg kommer  :-) )

Kom i stedet med et forslag, billeder eller et eller andet ......

Jeg nævner det fordi når jeg bliver spurgt svarer jeg altid det samme så mit hår har ikke ændret sig i mange år, jeg vil egentlig gerne prøve noget nyt, men har ikke lige fantasi til hvordan det skulle være.

Fra Viborg
Tilmeldt 12. Aug 13
Indlæg ialt: 8
Skrevet kl. 00:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg kan kun nikke genkendende til situationen Klarup beskriver her. Når det handler om ens visuelle udtryk betyder det meget at have referencepunkter i det visuelle format.

Jeg kan dog ikke garantere at alle ønsker dette, men det er aldrig rart at have miskommunikation når man har så tæt kontakt med sit hår til en saks. 

Mvh. Tobias A.

Fra Silicon Valley (USA)
Tilmeldt 31. Mar 05
Indlæg ialt: 4047
Fra  InspireAnalytics Inc. Skrevet kl. 06:10
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg har skiftet frisør nogle gange her på det seneste, først fordi den jeg brugte lukkede, og dernæst flyttede jeg til et andet område.

Umiddelbart forventer jeg ikke så meget ekstra. En ting som jeg altid sætter pris på, er de frisører som skyller håret igennem EFTER klipningen. Det gør nemlig, at jeg ikke har små hår overalt i nakken og på skjorten senere på dagen.

Nogle steder får jeg tilbudt et glas vin eller champagne (nok nærmere en Cremant eller lign.), en flaske Fiji, Perrier eller Pellegrino vand, eller god kaffe. Men det er mere på de lidt mere eksklusive og trendy saloner. Når jeg er forbi Ole Henriksens spa får jeg ofte regel vand med agurk. Det smager faktisk af mere end man skulle tro.

Mvh Carsten

Tilmeldt 20. Apr 07
Indlæg ialt: 16014
30% af profil udfyldt
Skrevet kl. 07:05
Hvor mange stjerner giver du? :

"Hvordan ønsker De at blive klippet, Hr."?

"Så vidt muligt i stilhed".

Det er en anekdote om en berømt person, men jeg kan ikke huske hvem.

Fra Højbjerg
Tilmeldt 13. May 12
Indlæg ialt: 696
Fra  PhoneWear Skrevet kl. 07:17
Hvor mange stjerner giver du? :

Henrik:

Mit input til en frisør vil være ikke at starte med at spørge "hvordan vil du klippes?" (det spørger de i hvert fald altid om de steder jeg kommer  :-) )

Kom i stedet med et forslag, billeder eller et eller andet .....

Pis! Troede lige jeg kunne komme med det tip... Men så scrollede jeg ned, og så var du kommet mig i forkøbet.

Men helt sikkert. I stedet for at spørge "hvordan skal det klippes", så sig "ved du hvad, jeg tænker at <det her> vil klæde dig helt vildt godt".

Det har jeg endnu til gode at opleve, og det er pisse ærgerligt.

KH Lars

Find massere af billige iPhone og iPad covers på www.phonewear.dk

Fra Gjerrild
Tilmeldt 8. Oct 13
Indlæg ialt: 52
Fra  FoodFreaks.dk Skrevet kl. 10:12
Hvor mange stjerner giver du? :

Tak for jeres gode input! kom gerne med mange flere :)

Besøg webshoppen www.FoodFreaks.dk

Fra Kolding
Tilmeldt 15. Nov 08
Indlæg ialt: 560
Fra  CoolSlips.dk Skrevet kl. 10:45
Hvor mange stjerner giver du? :

De skal have tid til mig. De laver ikke noget godt håndværk, hvis jeg lige bliver klemt ind imellem 2 kunder, og jeg er færdig klippet på 10 min. Det bliver sjældent noget godt resultat.

Derudover hader jeg ventetiden. Hvis jeg har en tid kl.12, så kommer jeg kl.11.55, og forventer at blive klippet kl.12. Jeg gider ikke vente til 12.10 eller senere.

Af små ydelser, så vil et SMS-huske system være nice. Så jeg 24 timer før, lige får en reminder om, at jeg skal huske frisøren.

Stille og rolig musik i baggrunden.

Det vigtigste er vel bare en god behandling, og et flinkt personale man kan joke og grine lidt med. Det står højt i min bog.

Fra Ringsted
Tilmeldt 19. Mar 10
Indlæg ialt: 266
Skrevet kl. 10:48
Hvor mange stjerner giver du? :

Nogle af de ting som kan irritere mig ved frisøren er:

- Ventetid

- Frisøren småsludre lige med en kollega mens man sidder krumbøjet med nakken ned i håndvasken.

- Ingen tidligere noter på kunderne (Jeg husker da ikke hvor mange mm. du satte maskinen på sidst...)

Tilmeldt 29. Mar 13
Indlæg ialt: 210
Skrevet kl. 11:44
Hvor mange stjerner giver du? :

Jeg sætter pris på frisører, som er forstående og venligtsindede (måske endda lidt moderlige) over for kvinder, der mangler "tøse"-genet. Frisører (og makeup-artister, butiksassistenter mv.) går jo typisk meget op i skønhedspleje og tøj og sko og den slags og har et godt blik for, hvad der klæder folk, men vi er altså nogle kvinder, der ikke rigtigt kan finde ud af de ting og heller ikke prioriterer det særligt højt, og det oplever jeg, at nogle af dem savner empati for, mens andre omvendt er gode til at udstråle rummelighed og dele ud af deres viden på en respektfuld måde. Hver gang jeg er stødt på sidstnævnte type professionelle, har jeg udnyttet lejligheden til at få kyndig vejledning, mens jeg føler mig i trygge hænder. Fx plejede jeg altid at bede om bare at få klippet spidser, men en rigtigt sød frisør forklarede mig pædagogisk og uden at tale ned til mig, hvad en etageklipning kunne gøre for mit hår, og fordi jeg følte mig i gode hænder, stolede jeg på hendes anbefaling, hvilket jeg endte med at blive superglad for. Så den slags rummelighed og diplomatiske fingerspidsfornemmelse for, hvordan man bedst kan imødekomme kundernes idiosynkratiske behov, er det allervigtigste for at gøre mig til en loyal kunde. Smile

Side 1 ud af 3 (28 indlæg)