|
Jeg er angiveligt en skræmmende chef.
Du virker jo helt bevidst om det du skal og det får du så givet også succes med. Det er jo ikke spor let - for du skal heller ikke over i den anden grøft, hvor du kan tabe respekt. Et par konkret råd: Vær retfærdig så alle oplever dig fair og ens over for alle Vær venligt, men ikke en personlig ven - f.eks. gå gerne med ud til julefrokost osv - men træk dig når branderterne kommer, og gå ikke ud personligt med nogle få af de ansatte som venner - behandel alle proff lige Godt som du skriver - sig goddag til alle - gerne helt hen til dem, når du under dagen møder dem første gang som du allerede beskriver om morgenen - eller hvis det sker op ad dagen. Sørg for en klar personale politik - går man ud og ryger i tide og utide, har man facebook kørende fast på skærmen - hvordan flexer I hvis nogen skal kunne møde ind senere eller gå tidligere, men samlet mindst nå fuld tid - hvad forventes af til rådighed af mellemledere uden for alm. arbejdstid Tag del i så meget forskelligt arbejde de laver så du har en rimelig viden om hvad de slås med, og i stedet for for meget chit chat - så tal med dem om det de konkret sidder med - chit chat kan du holde til kantinen helt generelt (uden det skal helt væk, men hold det lidt væk i arbejdssitutationerne) Tag problemer i opløbet - mærker du noget, så tal med folk og hold dine MUS samtaler efter reglerne så du får bedst muligt feedback person til person - vær konsekvent så folk ved, hvis der er noget du ikke er tilfreds med - og tilfreds med. Det værste er at gå og være usikker på hvor man står. Gå forrest med arbejdsindsatsen og vær sikker på, at du er bedst til det du helt konkret skal lave. Hold fællesmøder ind imellem hvor du med lidt humor og lidt pep-talk fortæller hvordan det går og hvordan virksomheden ønsker det skal gå videre - Når du taler om JEG vil ha - så kan du som øverste chef roligt sige VIRKSOMHEDEN ønsker - og det samme man alle mellemledere - det er ikke JEG ønsker, det er altid det som er besluttet i virksomheden, som ønskes. med 45 ansatte skal du - alt andet lig - hvis ikke vi taler en slags samlebånd, ha flere blandt dem som mellemledere som du skal ha endnu mere fortroligt forhold til end til de alm. ansatte og som kan være med i personale ledelsen Hvis nogen ryger i rigtigt alvorlige personlige problemer - mister en mor - en skildsmisse - så vær opmærksom og støt op. Sådanne situationer kræver altid helt speciel behandling Er der nogen der konsekvent ikke lever op til forventninger, vær ærlig - giv advarsler efter reglerne, skriftligt, og så sig op og kom videre Og så er alle vel lidt bange for chefen som har magt til at fyre - så det er ikke i sig selv så specielt, og det helt modsatte ville bestemt heller ikke være at foretrække, så det er nok mere en balance du skal finde, og den er jeg sikker på du nok skal finde når du er opmærksom på det. Det var meget sporadisk må jeg erkende - men håber lidt kan bruges vh |
Jeg går udfra min "indelukkethed" misforstås, og er svær at læse. Det er flyvsk - I know. |
En ting er at du er introvert, men er det nu også derfor dine folk er bange for dig? Du bør nok overveje om der kunne være andre grunde til at de er bange for dig.
Ravn |
Tak for svar. Man kan altid overanalysere sig selv, for mig ligger den her til højrefoden- og det er som sådan også blevet bekræftet af folk omkring mig. |
En lille ting som at huske navne, hilse på samtlige med hånd, når du/de kommer, interessere dig oprigtigt for dine medarbejderes faglige og personlige problemer i det omfang, de inkluderer dig og spørg til dem efterfølgende. Det er ikke nemt at lede folk, der er meget ældre end en selv. Vis dem tillid først og fremmest :) |
Jep.... da jeg var en knægt på din alder, (det er godt nok mange år siden :-), jeg var meget fokuseret og havde ikke rigtig "tid" til alt det small talk pladder i arbejdstiden. Og fandt ud af, selv om jeg syntes jeg var en OK fyr, og folk var vist ikke særligt bange for mig, tror jeg da ikke, men jeg glip af en masse vigtig info på den konto. Pøj pøj.
|